Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


18-03-2010
Forum Advokater: Den dyre printer er billigst på sigt



Da Forum Advokater i Roskilde stod over for at skulle udskifte deres printere, valgte de en tilsyneladende dyr løsning. Men både miljømæssigt, praktisk og økonomisk har det vist sig, at de dyre printere faktisk var bedre.


Af Trine Baadsgaard

På Forum Advokaters kontor i Roskilde bliver der – som på så mange andre advokatkontorer - kopieret og printet rigtig meget. Så meget, at det bliver en pænt stor post på virksomhedens driftsbudget, ligesom investeringen i maskinerne løber op i adskillige hundredetusinder af kroner. Da virksomhedens printere var ved at blive for gamle, var tiden kommet til at se sig godt om efter nye løsninger.
”Umiddelbart var det nærliggende at blive ved de printere, vi var vant til. For selv om vi ikke var specielt glade for dem, kendte vi dem og vidste i det mindste, hvordan de virkede,” siger partner i Forum Advokater, Allan Ohms.

Lige til at spise
Efter et nærmere analysearbejde valgte Forum Advokater imidlertid at vende sig mod en ny leverandør, og her var det bl.a. miljøhensynet, der var afgørende.
 ”Vi har en række værdier på CSR-området, som vi gør en indsats for at leve op til. Ved køb af nye printere var det derfor oplagt at se på, om vi kunne få nogle, der var mere miljøvenlige,” fortæller Allan Ohms. Og det lykkedes.
Forum Advokater valgte nemlig printere, der bruger voks i stedet for toner.
”Voksen er i princippet så ufarlig, at den kan spises, og så er den også noget billigere end almindelig toner. Hertil kommer, at vi sparer helt op til 90 pct. af udgifterne til emballage, kørsel og affald ved at skifte fra traditionel toner til voks, ” fortæller Allan Ohms.
Men også printernes energiforbrug er reduceret væsentligt.
”I forhold til de gamle maskiner har vi opnået en besparelse på ca. 40 pct., og det er jo en besparelse, der kommer igen og igen, hver gang vi får vores elregning,” siger Allan Ohms.

Kursus for medarbejderne
Problemet med at indføre ny teknologi kan nogle gange være, at man ikke får indsigt i al den funktionalitet, de nye maskiner har. Derfor insisterede Forum Advokater på at få et rådgivningsforløb inkluderet, samtidig med at virksomheden fik de nye printere installeret. 
”Vi ved jo, at det kan være frustrerende og noget af en tidsrøver, hvis medarbejderne ikke kan finde ud af, hvordan printerne virker. Derfor var det vigtigt for os, at de dels lærte de helt basale funktioner med det samme, men også at de blev introduceret for en masse af den nye funktionalitet, maskinerne har, og som kan lette vores hverdag,” fortæller Allan Ohms.
De seks nye ”digitale assistenter”, som Forum Advokater kalder dem, blev installeret i januar, og efter en kort indkøringsperiode høster virksomheden allerede nu fordele af dem.
”Vi har fået lagt handling bag de ord, vi har i vores miljøpolitik, vores medarbejdere har fået nye redskaber, der letter deres hverdag, og vi har nu moderne printere, der fuldt ud kan varetage de behov, vi har, ” siger Allan Ohms.

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19