Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


23-08-2010
Mediatoradvokater indtager den bedste sendetid

Tidsrummet mellem 20 og 21, når alle familier er færdige med at spise, antages normalt at være det mest attraktive tidspunkt at optræde i TV – uden for nyhedsudsendelserne. Det er derfor på dette tidspunkt, TV-stationerne lægger deres største, mest kommercielle eller vigtigste satsninger – f.eks. X Faktor og den slags. Derfor er det glædeligt, at DR1 har placeret programmet ”Nabokrig” netop på dette tidspunkt tre torsdage denne sensommer. Glæden skyldes, at programmet sætter fokus på mediation som konfliktløsningsmetode. Tre konfliktcases fra det virkelige liv søges løst via mediation, og seerne får på den måde et sjældent indblik i, hvad mediation går ud på - og hvordan det virker.

To mediatoradvokater medvirker
Danmarks Radio ønskede allerede på et tidligt tidspunkt at knytte medlem af Danske Mediatoradvokater og af Danske Advokaters repræsentantskab, Pia Deleuran, Advokatfirmaet Deleuran, til udsendelserne. Pia Deleuran valgte herefter at inddrage endnu en mediatoradvokat og pegede på Allan Ohms, Forumadvokater, og medlem af Danske Advokaters bestyrelse.

Gyllelugt og pigtrådshegn
De tre programmer på DR handler om stridigheder mellem naboer af den slags, der ofte kommer ud af kontrol, og som parterne herefter må opgive at løse ved egen hjælp. Den første udsendelse løb over skærmen torsdag den 19. august og handlede om en sag fra Vendsyssel, hvor en landmand og en skuespiller var blevet uvenner over gyllelugt, skel og pigtrådshegn. I den sag var det Jesper Bastholm og Bo Øsnæs, begge konfliktmæglere, der søgte at løse konflikten.

Trusler og stenkast
I de to sidste af de – i første omgang – tre udsendelser vil det være Pia Deleuran og Allan Ohms, der er på banen. I den ene udsendelse, der sendes på torsdag den 26. august, er vi på Ærø, hvor to naboer røget i totterne på hinanden over en lille stump vej. Konflikten har varet i mere end fem år, og det fyger med trusler, stævninger og haveaffald mellem parterne.

Den sidste af de tre konflikter finder sted i Gislev på Fyn, hvor nabokrigen raser mellem et søskendepar og en ældre mand. Konflikten er vokset år for år og er nu så højspændt, at de beskylder hinanden for at kaste med sten. Og selvom naboerne har brugt megen tid og mange penge på opgøret, er nabokrigen ikke stoppet af den grund. Så sendes Deleuran og Ohms på banen. Det hele kan ses på DR1 torsdag den 2. september kl. 20.
 


 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19