Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


05-03-2012
JP: Deloitte mistænkt for kasket-misbrug

Jyllands-Posten fortalte, at der er strid om retten til at kalde sig advokat. Avisen skrev, at striden kan føre til, at landets største revisorkoncern, Deloitte, tvinges til at tilintetgøre ”bjerge af salgsmateriale og visitkort”. Samtidig risikerer flere partnere i koncernen sanktioner i form af enten en advarsel eller en bøde fra Advokatnævnet, hvis nævnet finder det bevist, at partnerne uberettiget har brugt advokattitlen over for kunder og forretningsforbindelser, skrev JP med henvisning til generalsekretær i Advokatsamfundet, Torben Jensen.
Han oplyste i artiklen, at Advokatsamfundet for tiden undersøger, om der også finder misbrug af titlen sted i en række andre navngivne virksomheder, der har fastansatte jurister som rådgivere.
Avisen spurgte også til Danske Advokaters holdning til problemet og citerede formand Lars Svenning Andersen for, at Danske Advokater også oplever misbrug af titlen som et stigende problem.
”Advokattitlen er et stærkt brand at markedsføre sig med. Men der må ikke kunne opstå nogen som helst tvivl om, at titlen er borgernes garanti for uafhængighed af særinteresser. Hvis en ansat advokat i f. eks. et revisionsfirma markedsfører sig med advokatrådgivning over for kunderne, er det efter vores opfattelse i direkte strid med retsplejeloven,” sagde Lars Svenning Andersen.

 


 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19