Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


21-10-2012
Økonomisk Ugebrev: Advokatydelser skal leveres af uafhængige

Ugebrevets brancheanalyse af advokatbranchen indeholdt et indlæg af Danske Advokaters administrerende direktør, Paul Mollerup, vedr. emnet konkurrence. I indlægget fastslog Mollerup, at et af advokaterhvervets adelsmærker er, at den advokat, som man hyrer til at varetage sine interesser, virkelig er uafhængig. Kravet om advokaters uafhængighed bygger på en grundlæggende forudsætning om, at en advokat skal være fri til at handle udelukkende i sin klients interesser. Han eller hun må ikke have øje for andre interesser. Derfor er reglerne om interessekonflikter en central del af de advokat etiske regler, og derfor er retten til at " drive advokatvirksomhed" - med få undtagelser - forbeholdt selvstændige advokater i advokatvirksomheder.

I argumentationen skrev Paul Mollerup bl.a.: ”Af samme årsag må advokatvirksomhed ikke etableres sammen med andre end advokater, og der er meget skrappe regler for, hvad advokater i øvrigt må beskæftige sig med.

Begrundelsen er, at der ikke må være mulighed for, at andre interesser - f. eks. økonomiske eller politiske - kan påvirke advokatens rådgivning. Garantien for uafhængig rådgivning er vigtig for os, fordi advokaten - når det kommer til stykket - sælger tillid. Hermed mener jeg tillid til, at du kan være tryg ved, at advokaten altid gør, hvad der er bedst for dig. Og det ofte i en situation, hvor du ikke selv er i stand til at vurdere, om det, advokaten tilbyder dig, er " godt nok" eller ej. Det er dér, tilliden kommer ind i billedet.”

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19