Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


26-08-2013
Louise Lerche-Gredal ny direktør for Mediationsinstituttet

Den 36-årige advokat, Louise Lerche-Gredal, er ansat som ny adm. direktør for Mediationsinstituttet pr. 1. september. Her bliver hendes fornemste opgave at udbrede kendskabet til den moderne juridiske konfliktløsning – mediation – så borgere og virksomheder undgår dyre, lange og opslidende retssager og voldgifter.

”Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven. I USA og England er mediation en stor succes, men i Danmark er metoden endnu relativt ukendt for borgere og erhvervsliv. Det er ærgerligt, for det er en konstruktiv måde at løse konflikter på ved hjælp af en upartisk tredjepart - en såkaldt mediator, der bygger bro mellem de stridende parter. Vedkommende tager ikke parti, men hører begge sider, og sørger for, at begge parter tager aktivt del i at finde frem til en fælles løsning. Det er både billigere og mere konstruktivt”, forklarer Louise Lerche-Gredal og uddyber:

”En del advokater er uddannet i mediation og er derfor trænet i at finde løsninger, der er acceptable for begge parter. I mediationssager er der nemlig ingen vindere eller tabere. Der er kun løsninger. Mit job bliver at sikre, at mediation bliver en klarere valgmulighed, når erhvervsliv og privatpersoner skal gøre op med dem selv, om en retssag i alle tilfælde er den bedste løsning”.

En række kræfter på mediationsområdet i Danmark bliver nu samlet i Mediationsinstituttet under Louise Lerche-Gredals ledelse, der bliver instituttets første fuldtidsdirektør. Det giver ifølge hende selv nogle nye muligheder: ”Det er klart, at jeg sammen med de dygtige mediatoradvokater, som er tilknyttet instituttet og med opbakning fra Danske Advokater og Dreyers Fond, har musklerne til at styrke brugen af mediation i Danmark. Det er virkelig et drømmejob for mig”, understreger hun.

Louise Lerche-Gredal kommer fra en stilling som advokat hos Kammeradvokaten og har desuden en master i retorik og formidling. Hun er uddannet mediator i USA, hvor hun også fungerede som retsmægler. Igennem flere år har hun været medlem af bestyrelsen i Danske Mediatoradvokater og i Mediationsinstituttet. I dag er hun bosiddende i København med sin mand og parrets fire børn.
 

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19