Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
13-09-2013 Om kort tid er Digital Post obligatorisk - er du klar? Der er mindre end 33 arbejdsdage til, at obligatorisk brug af det nye system Digital Post træder i kraft. Erhvervsstyrelsen oplyser, at mange advokatvirksomheder endnu ikke har oprettet en digital postkasse. Husk, at det ikke kun er selve advokatvirksomheden, men også de selskaber og virksomheder som f.eks. andelsboligforeninger, man administrerer, der skal oprettes med en digital postkasse. Har de ikke et CVR-nummer, skal dette klares først. Dernæst skal der bestilles en NemID-medarbejdersignatur. Først derefter kan en digital postkonto oprettes på Virk.dk. Alle trin kan klares online, men det tager tid. Derfor er det gode råd: Lad være med at vente til sidste øjeblik i slutningen af oktober. Vejledning for adgang til tredjepart Vi er opmærksomme på behovet for vejledning om, hvordan kuratorer/rekonstruktører – for så vidt angår dødsboer bobestyrer mv. – opnår læseadgang til virksomhedens/afdødes digitale postkasse. Vi er blevet oplyst om, at der en vejledning på vej herom fra Digitaliseringsstyrelsen. Så snart den er tilgængelig, vil vi informere yderligere. Adgang for tredje part fungerer i praksis ved, at man kan se de andre virksomheders digitale post i ens egen virksomheds digitale postkasse som ekstra mapper. Ifølge vore oplysninger vil de have samme navn som virksomheden, og der arbejdes på, at man ved ”mouseover” på de enkelte mapper kan vise CVR-nummer for de pågældende virksomheder. Vi er bekendt med, at det hos en del advokatvirksomheder kan betyde rigtig mange mapper i virksomhedens egen digitale postkasse, og man bør derfor også forholde sig til en personalepolitik om, hvem der må og bør få adgang til virksomhedens digitale postkasse. Det er ydermere muligt at opsætte forskellige regler for, hvem der kan se de forskellige mapper i den digitale postkasse. Nemmere opsætning af retternes sikre mailadresser Husk, at du også kan benytte det nye system Digital Post i din kommunikation med retterne, så du kan undgå brug af ”sikker mail-løsningen”. Brug for hjælp med virksomhedens digitalisering? |
|||||||||||
|
|||||||||||
|
|||||||||||
Tilbage |
Sider
KURSER

Kontakt
Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.
Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.
Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.
Læs mere…33 43 70 19