Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


01-11-2013
Markant hæder til advokat Jacob Goldschmidt

Priskomiteen i foreningen Ansættelsesadvokater har tildelt advokat Jacob Goldschmidt årets H.G. Carlsens pris. Jacob Goldschmidt modtager prisen som en hæder for en ekstraordinær, mangeårig indsats på det arbejds- og ansættelsesretlige område.

 

Jacob Goldschmidt er en af de markante advokatprofiler på lønmodtagerside, og har ført et stort antal retssager for både faglige organisationer og enkeltpersoner. Gennem sit advokatvirke har han været med til at udvikle det arbejds- og ansættelsesretlige område via en række principielle retssager ved Højesteret, EU-Domstolen og andre retsorganer. Blandt andet har han ført mange principielle og komplekse sager om aktieaflønningsprogrammer.

 

Jacob Goldschmidt har desuden bidraget markant i kollegiale sammenhænge. For eksempel er han medstifter af foreningen for Ansættelsesadvokater, som han har fungeret som formand for siden 2007, hvor foreningen blev stiftet. Han har blandt andet herigennem en stor del af æren for at sikre advokaters efteruddannelse på et højt fagligt niveau inden for hele det arbejds- og ansættelsesretlige område. Desuden har han bidraget til at fremme gode kollegiale relationer på tværs af lønmodtager- og arbejdsgiverside fx gennem etablering af erfa-grupper. Endvidere er han en efterspurgt oplægsholder ved seminarer og konferencer.

 

Jacob Goldschmidt er partner hos advokatfirmaet Elmer & Partnere. Han underviser endvidere jura-studerende på Københavns Universitet og fuldmægtige på Advokatsamfundets fuldmægtiguddannelse.
Samtidig med hæderen modtager Jacob Goldschmidt en pris på 25.000 kr.

 

Prisen er opkaldt efter advokat H.G. Carlsen, som var pioner i den ansættelsesretlige disciplin. Han var en meget aktiv procedør og rådgiver og udgav i 1963 1. udgaven af Dansk Funktionærret. H.G. Carlsen døde i 2001.

 

Prisen tildeles som en påskønnelse af ”en særlig indsats på det ansættelses- og arbejdsretlige område”, og priskomiteen består af tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, professor, dr. jur. Jens Kristiansen og advokat Jørgen Boe.

 

Ansættelsesadvokater er en brancheforening for advokater med speciale i ansættelsesret, og H.G. Carlsen-prisen er derfor den største anerkendelse, der kan gives kolleger i kredsen af Ansættelsesadvokater.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Yvonne Frederiksen, næstformand for Ansættelsesadvokater, Advokatfirmaet Norrbom Vinding,
mobil 21 68 41 29
 

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19