Nyheder

Politiken bragte den 26. oktober 2013 nedenstående debatindlæg, som er skrevet af:

Generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet
Adm. direktør Paul Mollerup, Danske Advokater
Direktør Henrik Dahl Sørensen, Dansk Ejendomsmæglerforening
Underdirektør Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension
Direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen
Vicedirektør Jan Knøsgaard, Realkreditrådet

Folketinget har netop skudt den nye politiske sæson i gang, men kun én ting er sikker: Der kommer mere og mere lovgivning, og den bliver mere og mere indviklet. Det øger behovet for at høre de parter, organisationer og andre, som lovgivningen berører, inden den vedtages. Kun på den måde undgår vi lovsjusk og en masse bøvl - for Folketinget og for samfundet i øvrigt.

Realiteten er desværre, at eksperter og relevante organisationer kun har ringe mulighed for at forhindre lovsjusk og hovsaløsninger på Christiansborg.

Regeringen har nemlig store problemer med at overholde den minimumsgrænse for høringsfrister på fire uger, som Justitsministeriet anbefaler i sin vejledning om lovkvalitet.
 

Det havde den tidligere regering også. Ministrene besværer sig kun i ringe grad med at indhente input fra de parter og organisationer, som rent faktisk skal leve med den nye og ofte meget komplicerede lovgivning.
I stedet jappes lovgivningen bare igennem. Det svækker demokratiet, kvaliteten i lovarbejdet og i sidste ende borgernes og virksomhedernes retsstilling.

Derfor råber vi nu vagt i gevær. Dette alvorlige problem påpegede den radikale leder, Margrethe Vestager, allerede før valget. Man skulle 'undgå sjusk' i lovgivningen, lød det.
Derfor krævede hun en minimumsgrænse på fire uger for høringsfrister, så »mennesker med viden og erfaring på området kan komme direkte til orde«. Et ganske fornuftigt standpunkt.
 

Desværre er det ikke blevet omsat i praksis. Advokatsamfundet har gennemgået fristerne på samtlige de 3.606 høringssager, som organisationen har modtaget fra 2003 til 2012.
Resultatet viser, at både den nuværende og den tidligere regering har alvorlige problemer med at leve op til høringsfristen på fire uger, før lovforslag bliver vedtaget.

I Danmark har vi oplevet høringsfrister på helt ned til to døgn! DET SIGER SIG SELV, at vi ikke kan bidrage med et kvalificeret input til det politiske system under de vilkår. I regeringsgrundlaget står der ellers: »Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer. Samt at høringssvar og et høringsnotat med ministeriets bemærkninger foreligger i god tid forud for førstebehandlingen«. Vi håber, at det er et løfte, som regeringen vil holde. Det vil være en væsentlig styrkelse af demokratiet. Indtil videre har vi stadig til gode at se de flotte ord omsat til virkelighed.

Den nuværende praksis sikrer ganske enkelt ikke et ordentligt 'reality check' af lovgivningen og rimeligheden og hensigtsmæssigheden heraf, og den lægger i praksis det politiske ansvar over på embedsværket.
Det er en usund kultur.

I stedet bør det lovforberedende arbejde styrkes, så de relevante organisationer og eksperter helt fra begyndelsen af inddrages i processen. Det vil også sikre en bedre udmøntning af de konkrete lovforslag.
Vi skal derfor hurtigst muligt have vendt den nuværende udvikling. Deltagelse, inddragelse og det at lytte til andres argumenter og erfaringer er - og har i mange år været - grundlaget for vores demokrati. Embedsmænd og politikere kan ikke alene vurdere, hvordan lovgivningen konkret påvirker dagligdagen for de berørte mennesker og virksomheder, og om den holder i praksis.

Vi ser det derfor som en væsentlig opgave for i første række regeringen, men også for Folketinget, at få skærpet fokus på problemet og strammet op på området, så vi kan få en ordentlig kvalitetssikring af vores lovgivning.

Der er etableret en dialog med Folketingets Præsidium og justitsministeren om sagen, men langt hen ad vejen handler det også om en generel holdningsændring, så vi fra organisationernes side kan yde et bidrag til den demokratiske beslutningsproces.