Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


12-03-2014
Retssikkerheden halter i skattesager

Børsen bragte den 11. marts 2014 nedenstående kronik, som er skrevet af formanden for Danske Advokater, Lars Svenning Andersen og formanden for Danske Advokaters Skattefagudvalg, Claus Holberg.
 

Har vi i Danmark altid den rigtige balance mellem hensynet til skatteinddrivelse og borgernes retssikkerhed?
 

Er det eksempelvis rimeligt, at Skat uden dommerkendelse i visse tilfælde kan foretage kontrol på privat grund? Er det rimeligt, at Skat beder teleselskaber og advokater om at udlevere personlige oplysninger om deres kunder i jagten på mulige skattekroner?
 

Det er nogle af de spørgsmål, som skal diskuteres på en retssikkerhedskonference på Christiansborg i dag.
 

I en tid, hvor Skat får flere og flere beføjelser, er svaret fra Danske Advokater et klart nej. Retssikkerheden på skatteområdet trænger til et gennemgribende serviceeftersyn. Der bør ganske enkelt være en meget klar afgrænsning af, hvilke kontrolværktøjer Skat har til rådighed. Det er der ikke i dag, fordi skattekontrolloven, som er en gammel lov fra 1946, er både uklar og utidssvarende.
 

Professor, dr.jur. Jan Pedersen rammer hovedet på sømmet i SR-Skat, maj 2012, hvor han bl.a. skriver:
 

"Det kræver ikke megen indsigt for at konkludere, at Skattekontrolloven fremstår som et uoverskueligt og særdeles broget "kludetæppe". Ret beset har udviklingen bestået i enkeltstående tilføjelser til den oprindelige kontrollov, som i sin grundkonstruktion er udviklet i en svunden tid, hvor skatteansættelsen havde en helt anden karakter og et helt andet indhold."
 

Stop fisketure

Medierne har været fulde af beskrivelser af Skats fremfærd – eksempelvis hvordan Skat i årevis har bedt teleselskaber om at udlevere personfølsomme oplysninger.

Som advokater har vi også oplevet, at Skat er gået på "fisketure" og har bedt os om at udlevere al korrespondance med klienter, selvom advokaters tavshedspligt er grundfæstet i retsplejeloven. Ligesom man bør kunne have en fortrolig snak med sin læge, uden at Sundhedsministeriet får alle oplysninger, skal man også kunne tale med sin advokat i fortrolighed. Derfor bør det præciseres i lovgivningen, at kontrolmulighederne ikke er ubegrænsede.
 

Både regeringen og Skat er godt klar over, at Skat i en række tilfælde er gået for vidt, og det er glædeligt at se, at Skats direktion så tydeligt signalerer, at retssikkerheden igen skal i højsædet.
 

Set i det lys bør det føre til, at skattekontrolloven fra 1946 moderniseres. Samtidig bør politikerne trække skarpe grænser for, hvor meget af menneskers gøren og laden der skal deles med staten, i takt med at teknologien udvikler sig. Blot fordi noget er muligt, er det ikke ensbetydende med, at man skal gøre det.
 

Stærk stat – svag borger

Hvis borgere eller virksomheder vælger at tage kampen op og fører skattesager mod staten, er der kun en meget ringe chance for at vinde ved domstolene.
 

Borgerne taber blankt i hele 85 pct. af de anlagte sager, viser en ny undersøgelse, der også peger på, at afgørelserne siden 1990'erne i stigende grad falder ud til fordel for statskassen. Det rokker ved forestillingen om domstolene som borgernes garanti for retssikkerhed.
 

Det bør også give anledning til alvorlig refleksion hos politikerne, at hvis et selskab eller en fond vinder en skattesag over staten, ja så skal det/den – i modsætning til fysiske personer – selv betale alle omkostninger.
 

På grund af den omfattende lovregulering og de konstante ændringer af reglerne på skatteområdet er skattesager oftest langt mere kompliceret end andre sager, og derved er de også langt mere omkostningstunge at føre.
 

Ved Landsskatteretten tilkendes selskaberne ikke omkostninger, selvom selskabet vinder, og de omkostninger, domstolene tilkender, kan slet ikke dække de reelle udgifter ved at føre sagen.
 

Staten bør betale for fejl

Det er problematisk, navnlig fordi skattesager oftest har en meget indgribende karakter med store økonomiske konsekvenser for dem, der rammes.
 

Særlig problematisk er de tilfælde, hvor et selskab vinder en sag i Landsskatteretten, og staten bare vælger at anke sagen i det almindelige retssystem, hvor selskabet altså så skal afholde omkostningerne til at føre sagen en gang til.
 

Det er retssikkerhedsmæssigt helt forrykt, at man kan risikere økonomiske tømmermænd, hvis man vinder en skattesag over staten. Derfor bør omkostningsgodtgørelsen genindføres, så staten betaler sagsomkostningerne, hvis den har taget fejl.
 

Magtbalancen mellem staten og skatteborgeren skal simpelthen genoprettes. Risikoen ved det nuværende system er, at forkerte vurderinger risikerer ikke at blive rettet, fordi mange vil afholde sig fra at føre en sag, selvom de måske har retten på deres side. Det, der kendetegner et demokrati og et retssamfund, er jo netop, at fejl kan rettes.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19