Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


26-03-2014
Dommere evaluerer anklagerne

Som noget nyt skal dommere foretage en landsdækkende evaluering af anklagernes retsarbejde. Hvordan blev sagen præsenteret? Hvordan virkede det, da anklageren afhørte tiltalte og vidner? Og hvordan procederede anklageren sin sag? Det er blot nogle af de spørgsmål, som byretsdommere landet over skal forholde sig til, når de i perioden 3. marts til 4. maj 2014 evaluerer anklagernes retsarbejde. Evalueringen kan også beskrives som en brugerundersøgelse blandt dommerne, og formålet er at give anklagemyndigheden endnu et kvalitetsløft, lyder begrundelsen fra Rigsadvokaten. Dommernes feedback er ikke en bedømmelse af den enkelte anklager. Fokus er på, hvordan anklagemyndigheden som organisation kan blive endnu bedre. Evalueringen af retsarbejdet bygger på erfaringer fra to pilottests, som blev gennemført i anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi i samarbejde med retterne i Hjørring og Aalborg samt ved Midt- og Vestsjællands Politi i samarbejde med retterne i Holbæk og Roskilde. Den enkelte dommer bestemmer selv fra sag til sag, om der skal gives feedback på anklagernes retsarbejde, og dommerne optræder anonymt. Det er et eksternt konsulentfirma, der bearbejder evalueringerne og laver de endelige rapporter. Det er planen, at den landsdækkende evaluering skal være en tilbagevendende begivenhed, som skal finde sted hvert andet år.

 

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19