Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


08-05-2014
Regeringen vil analysere advokatbranchen

”Regeringen vil igangsætte en analyse af reguleringen af advokatbranchen med henblik på at afdække mulighederne for at understøtte lavere priser og øget kvalitet gennem styrket konkurrence”. Det fremgår af regeringens nye vækstpakke ”Danmark helt ud af krisen - virksomheder i vækst”.

 

”Det er altid sundt at analysere, om noget kan gøres mere hensigtsmæssigt. Danske Advokater medvirker derfor gerne positivt og konstruktivt til en sådan analyse. Ingen kender advokatbranchen bedre end os. Derfor vil det være naturligt, at det politiske system inddrager os i arbejdet”, siger Danske Advokaters formand Lars Svenning Andersen og understreger:

 

”Advokatbranchen er reguleret af hensyn til forbrugerne. Fordi jura er svært gennemskueligt for den enkelte, har politikere verden rundt valgt at stille en række krav til de, der leverer juridisk rådgivning, så der er sikkerhed for kvaliteten og ikke mindst for, at kunden kan få uafhængig rådgivning”.

 

Lars Svenning Andersen studser over regeringens formulering om ”øget kvalitet”.

”Advokater i Danmark leverer juridisk rådgivning af højeste kvalitet. Jeg har svært ved at forestille mig, at ikke-uddannede rådgivere skulle være bedre til at levere juridiske ydelser end uddannede advokater, hvis det er det, der tænkes på, men det må vi jo få uddybet i analysearbejdet”, påpeger han.

 

Advokatbranchen har under de nuværende regler haft en produktivitetsfremgang på hele 37 procent i faste priser fra 2000-2011, hvilket er mere end produktivitetsvæksten i resten af erhvervslivet som helhed.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19