Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


19-05-2014
Slut med momsbetaling til momsfritagne

Politiken skriver den 19. maj, at en ny dom stopper praksis med at give advokater fra forsikringsselskaber kompensation for moms, når de ikke betaler moms.


”Jeg har de seneste par år konsekvent gjort gældende, at forsikringsselskaber, der møder med en ansat advokat, ikke skal have tillagt moms af sagsomkostningerne, når de vinder en sag. Det er oplagt urimeligt, at for eksempel en privat klient, der taber en sag, har skullet betale 25 procent ekstra til dækning af en udgift til moms, der ikke eksisterer”, siger Karsten Høj, partner i firmaet Elmer & Partnere.


Brancheorganisationen Danske Advokater, der repræsenterer blandt andet de selvstændige advokatfirmaer, har længe været provokeret af momsgodtgørelsen på omkostninger til forsikringsselskabernes egne advokater og ledt efter anledning til at få gjort op med momsgodtgørelsen til forsikringsselskaberne. Derfor gik Danske Advokater ind i sagen som såkaldt biintervenient sammen med Karsten Høj.


”Det er glædeligt, at landsretten har gjort op med denne urimelige overkompensation til forsikringsselskaber. Den hidtidige praksis har betydet, at borgere, der tabte en sag, oven i købet kom til at betale for omkostninger, som forsikringsselskaberne slet ikke har haft”, siger formanden for Danske Advokater Lars Svenning Andersen


Han kalder det unfair konkurrence.


”Kompensationen for udgifter, man ikke har, kan være et argument for at have interne advokater i stedet for gå til eksterne advokater. Det har givet helt urimelige konkurrencevilkår, men med landsretsdommen bliver konkurrencevilkårene udjævnet”,  siger Lars Svenning Andersen.


I den konkrete sag har Tryg bedt Procesbevillingsnævnet tage stilling til, om sagen er så principiel, at den kan komme for Højesteret.


Du kan læse hele historien i Politiken fra den 19. maj.

Læs også artiklen "Slut med momsoverbetaling" fra vores seneste magasin her

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19