Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


18-06-2014
Nu flytter vi til Valencia!

Den 7. juli flytter Danske Advokaters sekretariat til det nye møde- og kursuscenter Valencia på Vesterbrogade 32, 1620 København V.

 

Valencia er en af Vesterbros ældre bygninger. Den blev opført som ølhal efter tysk forbillede i 1861. Bygningen er tegnet af Tivolis arkitekt H.S. Stilling, og Kong Frederik den 8. var med til indvielsen af ”Thors Ølhal”, som det dengang hed. Under navnet Valencia blev stedet fra 1927 Skandinaviens største varieté – et eksklusivt forlystelsessted med underholdning af internationale kunstnere og artister. Etablissementet har i tidens løb skiftet navn og ejere flere gange. I 1970’erne drev Simon Spies natklub i lokalerne, og under stedets sidste brogede år som natklub lagde Valencia blandt andet hus til Dansk Melodi Grand Prix i 1981.

 

Den prisbelønnede arkitekt Dorte Mandrup har på vegne af Dreyers Fond stået bag renoveringen, som er gennemført med stor respekt for den oprindelige arkitektur, samtidig med at lokalerne er løftet op til den højeste nutidige standard.

 

Vi holder åbningsfest for medlemmerne i forbindelse med kongressen den 18. – 19. september.

Læs mere om festen her

 

Valencia kan også bookes til møde og arrangementer.

Læs mere her

uwk
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Ulrikke W. Krogbeck
Ulrikke W. Krogbeck | Vicedirektør for medlemsservice og brancheudvikling | uwk@danskeadvokater.dk


Kontakt

Ulrikkes overordnede opgave er at få engagerede medlemmer og skabe værdi af medlemskabet af Danske Advokater.


Sammen med sin afdeling skal hun finde ud af, hvad medlemmer og kunder vil have, og hvordan Danske Advokater kan udvikle branchen sammen med dem. 

Læs mere…

Kontakt Ulrikke W. Krogbeck på tlf.

33 43 70 13