Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


25-06-2014
Efterkontrol af selskabsregistreringer

Erhvervsstyrelsen har det seneste år øget kontrollen med selskabsregistreringer, som blandt andre advokater foretager via styrelsens selvregistreringssystem. Samtidig eksisterer der en række dokumentationskrav i forbindelse med selskabsregistrering, herunder at Erhvervsstyrelsen i op til tre år efter foretagelsen kan anmode om den dokumentation, der knytter sig til registreringen. Dette kan være underskrevet stiftelsesdokument, dokumentation for indskudt kapital m.v.

 

Den øgede kontrolindsats og dertilhørende dokumentationskrav skal ikke opfattes som en mistænkeliggørelse af advokatens arbejde. Derimod er det et led i at forhindre ukorrekte registreringer samt for at erfaringsindsamle til videre arbejde med at bygge en ny selvregistreringsløsning til selvskabsregistreringer, oplyser Erhvervsstyrelsen.

 

Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Victor Kjær, påpeger samtidig, at det er vigtigt at være opmærksom på dokumentationskravene. Konsekvenserne af mangelfuld dokumentation kan nemlig føre til tvangsopløsning af selskabet, ligesom advokaten kan miste sin adgang til at foretage registreringer og risikerer politianmeldelse.

 

 

”Det danske selvregistreringssystem bidrager i høj grad til en smidigere og hurtigere registrering til gavn for virksomheder og deres rådgivere, men vi er som samfund afhængige af, at registreringerne så også er korrekte, og at den underliggende dokumentation er i orden. Derfor er det vigtigt, at advokater og andre rådgivere er opmærksomme på det ansvar, der følger med, når de foretager anmeldelser og registreringer. Det gælder både, når advokaterne anmelder stiftelser, ændringer m.v. på styrelsens blanket, og når advokaterne selv foretager registreringerne via styrelsens selvbetjeningsløsning,” siger Victor Kjær.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19