Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Danske Advokaters chef for kommunikation og public affairs har fået orlov for at tiltræde en stilling som særlig rådgiver for finansministeren. Derfor søger vi en vikar til jobbet, mens han er væk til tiltrædelse 1. september eller snarest derefter. Med direkte reference til foreningens adm. direktør søger vi en person, der kan lede foreningens samlede kommunikations- og public affairsindsats. Vi søger en person, der har mod, lyst og evner til at favne bredt – fra politisk kommunikation og holdningsbearbejdning over den daglige pressehåndtering til vores web, nyhedsmails, magasin og øvrig medlemskommunikation.

09-07-2015
Danske Advokater søger vikar for chef for kommunikation og public affairs

Danske Advokaters chef for kommunikation og public affairs har fået orlov for at tiltræde en stilling som særlig rådgiver for finansministeren. Derfor søger vi en vikar til jobbet, mens han er væk til tiltrædelse 1. september eller snarest derefter.

 

Med direkte reference til foreningens adm. direktør søger vi en person, der kan lede foreningens samlede kommunikations- og public affairsindsats. Vi søger en person, der har mod, lyst og evner til at favne bredt – fra politisk kommunikation og holdningsbearbejdning over den daglige pressehåndtering til vores web, nyhedsmails, magasin og øvrig medlemskommunikation.

 

Danske Advokater er en erhvervsorganisation med frivilligt medlemskab og med advokatvirksomheder som medlemmer. Vores medlemmer beskæftiger ca. ¾ af alle de advokater, der arbejder i selvstændige advokatvirksomheder. Vores medlemmer udgør en stor ressource for foreningen og deltager via arbejdet i bl.a. bestyrelse, repræsentantskab og fagudvalg meget direkte i formuleringen af foreningens politik og kommunikation. Det er derfor afgørende, at du som Danske Advokaters kommunikationschef har en forståelse af advokatbranchen – og trives med at arbejde i et fagligt funderet miljø med klare rødder i den virkelighed, advokatvirksomhederne befinder sig i.

 

Danske Advokater arbejder inden for tre hovedområder:

 

Det fagligt-politiske arbejde med fokus på de samlede rammevilkår for at drive advokatvirksomhed og den politiske interessevaretagelse.

Forretningsudvikling og ledelse, hvor vi fokuserer på at være med til at udvikle advokatbranchen og dens virksomheder.

Uddannelse og service, hvor den væsentligste aktivitet er et kommercielt udbud af efteruddannelseskurser til advokatvirksomhedernes indehavere og medarbejdere.

 

Vi er i dag ca. 30 medarbejdere, som i det daglige arbejder tæt sammen i en åben og uformel atmosfære i nogle fantastiske rammer omkring vores kursus- og mødecenter Valencia på Vesterbrogade midt i København. Vi lægger derfor vægt på, at du er både udadvendt, lyttende og fleksibel, fordi vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, når summen af vores kompetencer og erfaringer bringes i spil.

 

Vi er en moderne arbejdsplads, hvor løn og ansættelsesvilkår vil matche kvalifikationerne. Der er tale om et vikariat, og vi kan ikke stille fast ansættelse i udsigt.

 

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Paul Mollerup på tlf. nr. 51 34 20 30.

 

Ansøgningsfrist: 10. august 2015. Ansøgningen sendes til Danske Advokater på e-mail pmo@danskeadvokater.dk  mærket ”chef for kommunikation og PA”. Samtaler afholdes i uge 34-35.

 

Du kan læse mere om Danske Advokater på www.danskeadvokater.dk.

pmo
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | 33 43 70 10 | pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse. 

 

Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse. Derudover er han som adm. direktør involveret i en lang række af Danske Advokaters projekter og opgaver. 

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag. 

Læs mere…

Kontakt Paul Mollerup på tlf.

33 43 70 10