Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Københavns Byret var i september sidste år rammen om en tragedie, hvor en mand skød og dræbte en advokat. Tragedien fik offentligheden til at fokusere på sikkerheden ved de danske domstole. Domstolsstyrelsen har allerede gennem flere år overvejet sikkerhedsspørgsmålet, og i den seneste tid har styrelsen gennemført flere tiltag for at øge sikkerheden. En forsøgsordning med adgangskontrol i retterne blev indført for et halvt år siden. Forsøgsordningen løber frem til juni 2016.

30-11-2015
Øget sikkerhed ved domstolene

Københavns Byret var i september sidste år rammen om en tragedie, hvor en mand skød og dræbte en advokat. Tragedien fik offentligheden til at fokusere på sikkerheden ved de danske domstole. Domstolsstyrelsen har allerede gennem flere år overvejet sikkerhedsspørgsmålet, og i den seneste tid har styrelsen gennemført flere tiltag for at øge sikkerheden. En forsøgsordning med adgangskontrol i retterne blev indført for et halvt år siden. Forsøgsordningen løber frem til juni 2016.
 

Af Maria From


I september 2014 skød en morfar sin svigersøn og dræbte svigersønnens advokat. Den tragiske hændelse fandt sted i Københavns Byret. Episoden satte fokus på sikkerhed ved retterne, og Domstolsstyrelsen har efterfølgende iværksat forskellige tiltag for at øge sikkerheden.
Blandt andet har næsten alle medarbejdere ved retterne i 2015 gennemført uddannelse i konflikthåndtering, og fra 1. juni i år indførte Domstolsstyrelsen en 1-årig forsøgsordning med adgangskontrol i retterne. Ordningen omfatter fem udvalgte retter – Københavns Byret, Retten på Frederiksberg og retterne i Aalborg, Aarhus og Glostrup – hvor der nu gennemføres adgangskontrol og sikkerhedstjek for brugerne. Adgangskontrollen omfatter udstyr som det der anvendes i lufthavnene, hvor brugerne blandt andet skal gå gennem en detektorkarm. Desuden undersøges medbragte tasker. Om forsøgsordningen fortæller direktør Charlotte Münter, Domstolsstyrelsen:
”Domstolsstyrelsen og retterne arbejder løbende på at højne sikkerheden for retternes medarbejdere og de personer, der møder i retten. Forsøgsordningen med fast adgangskontrol er et led i denne indsats. Formålet med ordningen er at få nogle erfaringer med fast adgangskontrol, blandt andet vil vi gerne vide, om en sådan kontrol øger personalets og brugernes tryghedsfølelse.”
Om retternes erfaringer med forsøgsordningen efter det første halve års tid, siger hun: ”Tilbagemeldingen fra de deltagende retter er, at brugerne overordnet har taget godt imod ordningen. Retterne har desuden oplyst, at ordningen ikke giver anledning til nævneværdig kødannelse, konfliktoptrapning eller på anden måde har skabt problemer, som der ellers blev udtrykt bekymring for forud for ordningens ikrafttrædelse. Vi har også erfaret, at der løbende findes uønskede genstande i adgangskontrollen, herunder knive, dolke og arbejdsværktøj.”


Forskel på retter
Forsøgsordningen afprøver forskellige modeller for kontrollen i de fem retter, der er omfattet af forsøget. For eksempel afprøves forskelligt sikkerhedsudstyr. I nogle af retterne er det et privat vagtfirma, der foretager sikkerhedskontrollen, mens det andre steder er rettens eget personale. Der er også forskel på, hvilken sikkerhedskontrol, advokater gennemgår. Nogle steder skal advokater blot forevise legitimationskort, mens de andre steder bliver sikkerhedskontrolleret på samme måde som rettens øvrige brugere.
”Forsøgsordningen skal være med til at give Domstolsstyrelsen og retterne det bedste grundlag for at vurdere, hvordan en ordning med fast adgangskontrol skal tilrettelægges, hvis det besluttes, at ordningen skal fortsætte. Og hvis den skal fortsætte, vil administrationen naturligvis blive ensartet,” siger Charlotte Münter.
På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er tilstrækkeligt, at advokater viser legitimation fremfor at undergå det samme sikkerhedstjek som rettens øvrige brugere, svarer Charlotte Münter:
”Retterne har i forsøgsperioden valgt forskellige modeller for, hvilken kontrol advokater gennemgår. Erfaringerne med de forskellige modeller vil indgå i den evaluering af ordningen, der foretages i 2016, og som vil danne grundlag for de videre overvejelser om adgangskontrol ved retterne.
Det er i udgangspunktet ikke Domstolsstyrelsens hensigt at foretage justeringer på forsøgsordningen ved de fem byretter undervejs i forsøgsperioden.
”Der foretages som udgangspunkt ikke større justeringer på nuværende tidspunkt. Eventuelle justeringer afventer den samlede evaluering, som foretages i løbet af første halvår 2016”, siger Charlotte Münter.
Og på spørgsmålet om, hvorvidt Domstolsstyrelsen allerede nu kan løfte sløret for, om de forventer, at alle retter skal have indført adgangskontrol efter forsøgsperioden siger hun:
”Ordningen løber frem til juni 2016, hvorefter den bliver evalueret. Når evalueringen er afsluttet, vil vi se på, om ordningen skal fortsætte, og om den eventuelt skal udbredes til flere retter. I givet fald skal det også afklares, hvordan den i så fald skal finansieres.”


Behov eller ej
Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener ikke, at der er behov for permanent adgangskontrol ved retterne. Formanden for landsforeningen Kristian Mølgaards mener at forsøgsordningen derfor er unødvendig:
”Som jeg har forstået det, er forsøgsordningen med adgangskontrol i vidt omfang affødt af den tragiske sag i Københavns Byret, hvor en advokat blev dræbt. Jeg kender selvfølgelig ikke den konkrete sag i detaljer, men det er min opfattelse, at drabet på advokaten ikke var en spontan reaktion i retten, men planlagt. Hvis nogen har en intention om at såre eller dræbe nogen i den forbindelse, ville en adgangskontrol ikke have forhindret forbrydelsen. Så ville gerningsmanden blot begå den uden for retten eller et tredje sted. Det var jo ikke retten, der var målet – det var personerne, så i den sag havde adgangskontrol sandsynligvis ikke gjort nogen forskel,” siger han.
Han mener, at den måde, som sikkerheden blev håndteret på forud for forsøgsordningen, er fuldt tilstrækkelig. Dengang blev der foretaget en konkret vurdering af risikoen i den enkelte sag.
”Man havde ikke adgangskontrol eller politibevogtning, med mindre der var indikationer for fare, og politiet for eksempel havde meldinger om, at situationen var højspændt, så der skulle tages særlige forholdsregler. Det er efter min mening fuldt ud tilstrækkeligt og en fornuftig måde at håndtere sikkerheden på,” siger han.
”Der blev foretaget en konkret vurdering af risikoen i hver enkelt sag. Og hvis politiet vurderede, at der var en sikkerhedsrisiko, blev der udført en sikkerhedskontrol. Retssagens aktører var dog som udgangspunkt ikke omfattet af sikkerhedskontrollen. Her var det fuldt tilstrækkeligt, at man viste adgangskort,” siger han.


Forskel på kontrol
Kristian Mølgaard mener, at det er helt unødvendigt, at også advokaterne på nogle af forsøgsstederne skal gennemgå sikkerhedstjekket på linje med alle andre gæster i retten – bortset fra politi og anklagemyndighed.
”Hverken i forhistorien eller på anden vis er der nogen grund til, at advokater skulle udgøre nogen sikkerhedsrisiko”, siger han og uddyber:
”Den underliggende præmis i den måde kontrollen foregår på, når advokaten blot viser sit legitimationskort er, at advokater ikke udgør en sikkerhedsrisiko – men når advokaten derimod skal gennemgå et egentligt sikkerhedstjek, er den underliggende præmis, at advokater udgør en sikkerhedsrisiko. Det undrer mig, at advokater ikke bare i alle tilfælde skal gå uden om sikkerhedstjekket – ligesom anklagemyndigheden gør det. Forsvarsadvokaten er ligesom anklageren aktør i retten. Man burde sidestille parterne,” siger han.


Fremtid
Kristian Mølgaard håber og ønsker ikke, at der efter forsøgsordningen bliver indført permanent adgangskontrol i retterne.
”Jeg finder ikke, at der er noget grundlag for at indføre en permanent adgangskontrol i retterne. Jeg mener, at der – ligesom tidligere – bør foretages en konkret vurdering af risikoen i det enkelte tilfælde. Og hvis det viser sig, at der er en indikation for en risiko, så skal der selvfølgelig gennemføres en adgangskontrol i det konkrete tilfælde,” siger han, og understreger, at hvis der indføres en permanent adgangskontrol, bør det i alle tilfælde være tilstrækkeligt for advokaten at vise legitimationskort.


Måling
Inden forsøgsordningen blev sat i gang, blev der gennemført en nulpunkts-måling, og når forsøgsperioden afsluttes, skal der ligeledes gennemføres en eftermåling. Allerede den 20. november blev der holdt et statusmøde midtvejs i forsøgsordningen i Domstolsstyrelsen. Her deltog blandt andre Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Advokatsamfundet, Dommerforeningen og Danske Advokater. Forud for mødet havde Danske Advokater indsamlet erfaringer fra medlemmerne med forsøgsordningen. ”Der var en konstruktiv dialog på mødet. Vi fik lejlighed til at aflevere observationer af, hvordan sikkerhedskontrollen i praksis fungerer. Og vi har aftalt at mødes igen til foråret, inden den afsluttende måling designes for blandt andet at høre, om vi har erfaringer, der skal indgå i spørgerammen for evalueringen,” siger Paul Mollerup, administrerende direktør i brancheforeningen og fortsætter:
”Vi har været glade for de input, vi har fået fra vores medlemmer, og vi opfordrer medlemmerne til fortsat at sende eventuelt yderligere input til os. Så sørger vi for at bringe det op på næste evalueringsmøde, så det kan indgå i grundlaget for evaluering af ordningen.”
Om adgangskontrollen siger Paul Mollerup:


”Allerede da forsøgsordningen blev lanceret, lagde vi vægt på, at der skal holdes en balance mellem sikkerhed og tryghed for ansatte og deltagere i retssagerne, og den åbenhed i retsplejen, der kendetegner det danske samfund. Ingen ønsker, at retterne lukker sig om sig selv, så der er et stort behov for den balance også fremover.”

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19