Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Justitsministeren har fremsat lovforslag om fremtidsfuldmagter, L 135. Med indførelsen af en notarfunktion har man taget højde for den kritik, som advokatbranchen tidligere har fremført.

29-02-2016
Branchen sætter fingeraftryk på lovforslag om fremtidsfuldmagter

Justitsministeren har fremsat lovforslag om fremtidsfuldmagter, L 135. Med indførelsen af en notarfunktion har man taget højde for den kritik, som advokatbranchen tidligere har fremført.

 

Personer med f.eks. demenssygdomme skal have mere selvbestemmelse over, hvem der i fremtiden kan handle på deres vegne, når de en gang i fremtiden selv mister evnen til det. Derfor skal de kunne oprette en fremtidsfuldmagt, som fastlægger, hvem der kan disponere over deres fremtidige personlige og økonomiske forhold, når det bliver aktuelt. Det er formålet med det netop offentliggjorte lovforslag om fremtidsfuldmagter, L 135, der til advokatbranchens glæde er blevet styrket i forhold til at undgå misbrug.

 

Det betyder, at en fremtidsfuldmagt ikke vil kunne oprettes af fuldmagtsgiveren alene, men skal vedkendes over for en notar. Dermed tager lovforslaget hensyn til sikkerheden i forbindelse med oprettelsen af fremtidsfuldmagter, hvilket Danske Advokater har arbejdet for.

Læs Danske Advokaters høringssvar

 

Danske Advokater er positive over den foreslåede model, for på den måde får man større sikkerhed for, at fuldmagtsgiveren har evne til at oprette fuldmagten, og man garderer sig bedre mod, at vedkommende eksempelvis bliver presset af en anden til at oprette fuldmagten.

 

En fremtidsfuldmagt skal oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret ved brug af en digital selvbetjeningsløsning og efterfølgende vedkendes ved personligt fremmøde for en notar.

Fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft af Statsforvaltningen efter anmodning fra fremtidsfuldmægtigen eller fuldmagtsgiveren. Afgørelser om ikraftsættelse tinglyses herefter i Personbogen, således at fremtidsfuldmægtigen over for tredjemand bliver klart legitimeret til at handle på fuldmagtsgiverens vegne.

 

Efter ikraftsættelsen fører Statsforvaltningen et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen og kan således gribe ind, hvis Statsforvaltningen f.eks. gennem henvendelse bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgiverens interesser. Fuldmagtsgiveren kan selv beslutte et mere ”aktivt” tilsyn og indsætte en tredjepart, f.eks. en advokat eller en revisor, til at føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen (”privat tilsyn”).

 

Herudover indeholder lovforslaget bl.a. regler om fremtidsfuldmagtens retsvirkninger, fremtidsfuldmægtigens pligter og om tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter.

Bliv klædt på til de nye regler om fremtidsfuldmagter ved at tilmelde dig kursus her

 

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19