Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

PORTRÆTINTERVIEW: Menneskerettighedsadvokaten Tyge Trier opfatter sig selv som ’klienternes mand’ fremfor ’branchens mand’. Med et stærkt indre kompas og autonomt væsen går han gang på gang systemet midt imod. Igennem 30 år har han håndteret store og principielle sager med høj kompleksitet, og han opfordrer i dag til, at man kigger til udlandet for at få mere dommerkvalitet ind i retssystemet. Tyge Trier vender altid bunken for at læse sagen én gang til, og han har lært, hvornår man skal slå til. Men de mange sejre har også sine omkostninger.

14-03-2016
"Jeg er en fremmed fugl"


Scanpix / Kristian Brasen

PORTRÆTINTERVIEW: Menneskerettighedsadvokaten Tyge Trier opfatter sig selv som ’klienternes mand’ fremfor ’branchens mand’. Med et stærkt indre kompas og autonomt væsen går han gang på gang systemet midt imod. Igennem 30 år har han håndteret store og principielle sager med høj kompleksitet, og han opfordrer i dag til, at man kigger til udlandet for at få mere dommerkvalitet ind i retssystemet. Tyge Trier vender altid bunken for at læse sagen én gang til, og han har lært, hvornår man skal slå til. Men de mange sejre har også sine omkostninger.

 

Af Marie Andergren

”Har I tænkt jer om? Er det nu klogt?”

Spørgsmålene falder fra Tyge Trier efter nyheden om, at han skal tildeles Dreyers Fonds hæderspris. Efter flere dages forgæves opkald og sms’er er det endelig lykkedes fondens bestyrelsesmedlem, Claus Barrett Christiansen, at få hul igennem på mobiltelefonen til den travle menneskeretsadvokat. Nu står Tyge Trier overskrævs på sin cykel. Overrasket og forundret. I en alder af 53 år bliver han blandt de yngste advokater, der nogensinde har modtaget prisen. Men fonden har tænkt sig om, og sådan bliver det, lyder det fra bestyrelsesmedlemmet i den anden ende af røret.  

Læs også Og hædersprisen går i år til Tyge Trier…

 

Autonom

Det er 30 år siden, at Tyge Trier hev ”cand. jur-titlen” hjem på rekordtiden 3 år og 4 måneder. To år inde i studiet var han ellers ved at hoppe fra. Men så opdagede han, at man kunne tage eksamener hele tiden, og derefter gik det stærkt. Stærkt er det også gået med karrieren. Som 29-årig, hvor han forskede i ytringsfrihed og Strasbourg-domstolen, fik han Grønjakke-sagen, som han vandt ved Menneskeretsdomstolen. Dommen gav den ukendte advokat adgangsbillet til at beskæftige sig med sager om journalisters rettigheder og ytringsfrihed, og derfor er han også kommet cyklende direkte fra DR Byen til Vesterbro for at lave dette interview. Grønjakkesagen er ifølge ham selv den eneste danske dom, der har slået globalt igennem, og den anvendes i dag overalt i verden, hvor man arbejder med ytringsfrihed og medieret.

 

Få år senere er det Blødersagen, hvor hverken bløderne eller deres advokater orkede at tage sagen helt til Menneskeretsdomstolen i Strasbourg. Det er før internettet, så Tyge Trier får løbende tilsendt domme fra Strasbourg, og derfor kender han til praksis fra Frankrig, hvor bløderne har fået erstatning, og står fast.

 

”Blødersagen er én af de sager, jeg er mest stolt af. Det er et eksempel på det autonome i mig. Jeg lytter måske ikke til det gængse, at nu skal vi stoppe, men siger i stedet ’er I nu sikre? Jeg tror, vi kan vinde.’ Heldigvis fik patienterne en form for retfærdighed ud af det. Samtidig var Blødersagen med til at ændre praksis ved alle retter i Danmark, så dommerne skal være med til at speede de civile sager op, hvis advokaterne ikke kan finde ud af at få sagen til at bevæge sig fremad. Det er så cool, at den dom har været med til det,” siger Tyge Trier på sin egen stilfærdige måde.

 

”Nogle gange kan du have en fornemmelse af, at hun aldrig havde vundet, hvis ikke man lige havde været der.
Det er glæde.”

 

Ruth-faktoren

Og siden har der aldrig manglet klienter. I 25 år har han været oppe imod Kammeradvokaten. I dag må han sige nej til 7 ud af 10 sager, og når han siger ja, er det ofte fordi, at han synes noget er urimeligt og i strid med reglerne. Indignationen har han fået ind med modermælken.

”Min mor, som hed Ruth Trier, havde en meget stærk opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, hvordan man skulle gøre tingene, du skulle gøre det rigtige og det gode, ikke prøve at være smart charmerende og sjov, men gøre det rigtige. Derfor er der blandt min venner i dag noget, som hedder ’Ruth-faktoren’. Det er et pejlemærke for, hvordan gør man tingene rigtigt.”

 

Derfor skal Tyge Trier også selv føle et engagement, og at han har noget at bidrage med. Selvom de spektakulære sager klæber til ham, så foregår størstedelen af hans sager udenfor offentlighedens søgelys, når han taler de psykisk syge, udlændinges, og det han kalder ”det underste lands” sag. Arbejdet fører ham gang på gang ind over en række retsområder, hvor etablerede advokater kender hinanden godt og har en norm om, hvordan sagerne bør føres.

”Jeg kommer med min egen vinkel og syn på, hvordan jeg synes, det skal gøres. Det giver nogle gange overraskelser undervejs, hvor advokater, dommere og anklagere siger, at ’sådan plejer vi ikke at gøre’. Men jeg har en faglig ballast med menneskeret og kommer med en international vinkel, for sådan gør man i eksempelvis Norge eller Holland. Det kan være forfriskende, men sikkert også urovækkende og irriterende, så på den måde er jeg en fremmed fugl. Jeg er ikke en del af det kodeks, men kommer med mit eget,” siger Tyge Trier som forklaring på, hvorfor han blev overrasket over, at Dreyer Fonden pegede på netop ham.

 

Klientens mand

Kendetegnene for Tyge Trier er, at han altid har fundet sin egen vej gennem karrieren. Lige siden de første år hos Gorrissen, hvor han lærte det juridiske håndværk indenfor banking og søret. Det var de samme advokater, som gik igen i sagerne og tonen var venlig og fordragelig. Måske en anelse for venlig til Tyge Trier, der opponerede imod, at man ikke behøvede at forhandle det sidste stykke, men hellere skulle få sagen løst og komme videre, for i næste måned kom nye sager.

”Jeg kan huske, at jeg tænkte, at klienten må komme først. At vi ligesom skulle kæmpe. Og det har så været med mig lige siden. Jeg er kompromisløs på den måde, at hvis klienten har ret, så kæmper jeg. Og derfor har jeg altid opfattet mig selv mere som klienternes mand end branchens mand.”

 

Djævlen og brutaliteten

Tyge Trier tænker længe, før han finder svaret på, hvad der har været det største øjeblik i karrieren:

 

”Langt det meste af det jeg laver er ikke spektakulære sager i offentligheden. Det meste er jo hverdagen. Jeg arbejder meget med tjetjenske kvinder i Flygtningenævnet, og hvis du vinder sådan en sag, hører ingen det. Men for hende og hendes liv er det jo afgørende. Og nogle gange kan du have en fornemmelse af, at hun aldrig havde vundet, hvis ikke man lige havde været der. Det er glæde,” siger Tyge Trier.

 

Et kort blik på hans CV efterlader ingen tvivl om, at hans arbejdskapacitet er ud over det sædvanlige. Igennem 25 år har han været ekstern lektor ved Københavns Universitet, forfattet en række internationalt anerkendte bøger, som bruges i undervisningen af fremtidens jurister, samt været aktiv i UNESCO og internationalt Røde Kors. Og hele vejen igennem karrieren har han efterlevet de ord, som advokat Henrik Christrup, tidligere Dreyer-prismodtager, engang sagde til ham:

”Vi læser alle sagens akter Tyge, og så vender vi bunken om, og så læser vi den én gang til. Det har jeg taget med mig. Djævlen ligger i detaljen. Et ord eller en sætning på en side i en aktindsigt kan jo afgøre en sag den ene eller anden vej. Kontakt til vidner, Facebook, medierne, beslutningstagere, politikere og arbejdet med din klient. Der er rigtig mange måder, hvorpå du kan være indenfor de advokat etiske regler, men hvor du indhenter information og ikke bare tænker i stævninger og svarfrister, men tænker 360 grader rundt i forhold til, hvordan kan vi få information,” siger Tyge Trier og hiver endnu en anekdote frem fra hukommelsen. Om den dygtige advokat, der ville stå en time tidligere op, hvis han fandt ud af, at Tyge Trier var hans modpart. Da Tyge Trier hørte det, blev han glad.

 


Advokat og tidligere modtager af Dreyers pris Henrik Christrup.

 

”Men man lærer jo også en vis brutalitet. At man skal slå til. Det er jo ikke sager for sjov.  Det er typisk sager, der kan ændre menneskers liv ret afgørende.”
Sådanne slag slår Tyge Trier eksempelvis, når han kører sager mod det offentlige og er oppe imod Kammeradvokaten. Samtidig med retssagen forberedes med Kammeradvokaten kontakter Tyge Trier derfor de involverede myndigheder direkte for at bede om aktindsigt og for at få et bredere materiale, f.eks. angående konteksten.

 

”Et langt advokatliv har vist mig, at hvis der på de rigtige tidspunkter søges aktindsigt, så kan man få vigtigt materiale, uden at vigtigheden nødvendigvis stod klart for myndigheden. Og så kan det godt være, at nogle af mine modparter bliver utilfredse, men der må jeg varetage klientens interesse. Så lever jeg med, at min modpart måske vil sidde nede i baren til en konference og sige, at jeg gik til stregen.”

 

Straffesager som pengemaskine

Straffesager og den måde de kører på i retssystemet både ærgrer og irriterer Tyge Trier. Nogle gange sidder han i meget store straffesager og rammes af følelsen af, om han mon er den eneste på rækkerne, der tænker, at situationen ser håbløs ud for den tiltalte. Han opridser en sag, hvor forsvaret gik på, at det ikke var Muhammed, der stod i døren til en benzintank, selvom der var gode billeder og videooptagelser, og tiltalte ikke havde et alibi.

”Alligevel bruger du rigtig meget tid, penge og advokatsalær på, at vi skal have en dom i stedet for at få løst sagerne med en forhandling med anklagemyndigheden. Forsvareren burde køligt sætte sig ned sammen med 17-årige Muhammed og spørge, om han ikke skal videre med sit liv, og at han får rabat på sin fængselsstraf i stedet for at ende med en længere straf og gæld til det offentlige. Den gæld vil følge den dreng resten af livet.”

 

”Jeg kan ikke tage hensyn til, at min modpart måske vil sidde nede i baren til en konference og sige, at jeg gik til stregen.”

 

Man skal ikke længere end til Sverige for at hente inspiration til, hvordan man kan finde løsninger gennem forhandling i stedet for at bruge 30 dage i retten, påpeger Tyge Trier. I samme åndedrag opfordrer han til, at man kigger til udlandet for at se, om man ikke kan køre retssystemet på en bedre måde for at øge dommerkvaliteten.

 

”Presset på byretterne er øget de seneste fem år, mens der til gengæld kan gå dage imellem nye afgørelser fra Højesteret. Byretsdommere er pressede tidsmæssigt, og så sker det nogle gange, at de springer over, hvor gærdet er lavest. Det kan nogle gange være at afsige sikre domme, hvor de følger anklagemyndigheden eller ikke giver medhold, og så tror jeg, at nogle byretsdommere tænker, at hvis det skal laves om, så må Landsret eller Højesteret gøre det.”  

 

At springe over hvor gærdet er lavest er nok det værste Tyge Trier selv kan forestille sig at blive beskyldt for.

”Jeg vil gerne springe over, hvor jeg synes, det er rigtigst at springe over hegnet, hvor jeg ikke bare løber der hen, hvor hegnet er lavest.” Og så er vi tilbage ved Ruth-faktoren og opvæksten på gården i Vallekilde, hvor moderen arbejdede med psykisk udviklingshæmmede og faderen - foruden landbruget - igennem 40 år var aktiv i Dansk Røde Kors.

 

”Men man lærer jo også en vis brutalitet. At man skal slå til. Det er jo ikke sager for sjov. 
Det er typisk sager, der kan ændre menneskers liv ret afgørende.”

 

”Der kom løbende psykisk syge og flygtninge fra Sri Lanka og Ghana. Det var en meget broget flok, som kom for at få råd. Jeg var jo bare med og så, at det var naturligt, at man hjælper til. Derfor er det også det, jeg tænker, når folk ringer og skriver i dag. At man skal hjælpe til, hvis man kan bidrage med noget.”

 

Prisen

Tænksomheden melder sig igen på spørgsmålet om, hvad der har været det sværeste i karrieren. Der har altid været for mange sager. Men på trods af travlheden har han altid bevaret evnen til at koncentrere sig og kan snildt sidde til klokken 3 om natten for at færdiggøre noget.

”Når jeg ser tilbage, så har jeg i lange perioder prioriteret mit arbejde hårdt, og det har haft nogle personlige konsekvenser. Jeg klynker ikke, og jeg har jo selv valgt det. Men det er klart, at der er mange fester, middage og fødselsdage, hvor jeg ikke har kunnet komme, eller hvor jeg er kommet til den sidste tredjedel af arrangementet. Men det er sådan det er gået – også fordi jeg har arbejdet så mange år i udlandet,” siger Tyge Trier, der de seneste år har droslet ned på netop den front for at få mere tid til sin 9-årige hjemmeboende søn.

 

Mere tid vil han også gerne have i forhold til sagerne. Og klienterne. For han vil oprigtigt talt gerne være lidt mere ”serviceminded”, som han siger. Eksempelvis som når telefonen ringer fra Dreyers Fond, og han aldrig ringer tilbage. Han håber derfor, at en ny generation af advokater snart kommer frem og vil kæmpe - ligesom ham - på nogle af de områder, hvor han de seneste 30 år har stået i front.

”Men ellers må jeg jo bare selv blive ved.”

 

Blå Bog:

  • Tyge Trier er uddannet cand. Jur. Fra Københavns Universitet i 1986 med møderet for Landsretterne i 1989.
  • Han driver Advokatfirmaet Tyge Trier, og på CV’et kan han blandt andet skrive Blødersagen, Grønjakkesagen, Frank-Grevil-sagen, Tuneser-sagen og Niels Holck-sagen.
  • Hans er landsmandssøn fra Vallekilde ved Odsherred og bor i dag på Frederiksberg i København med sin ni-årige søn.
  • Tyge Trier har specialiseret sig i menneskeret og har blandt andet skrevet flere internationalt anerkendte bøger, som bruges i undervisningen af fremtidens jurister, herunder bogen ”Menneskeret” sammen med Lars Adam Rehof.
  • Han er tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor i folke- og EU-ret.

 

 

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19