Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
17-03-2016 Nyt virksomhedsråd skal dæmme op for IT-kriminalitet Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har nedsat Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed, der skal komme med konkrete anbefalinger til at styrke IT-sikkerheden og ansvarlig datahåndtering i danske virksomheder.
Hver fjerde danske virksomhed øgede sidste år sine investeringer i IT-sikkerhed og godt en tredjedel af de danske virksomheder har i dag en egentlig IT-sikkerhedspolitik.
Danske virksomheder udsættes i stigende grad for IT-kriminalitet, og det gør det nødvendigt, at virksomhederne i fremtiden kan håndtere og beskytte forretningskritiske og personfølsomme data. Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed skal derfor også se på, hvordan en høj IT-sikkerhed, ansvarlig dataudnyttelse og datahåndtering kan blive egentlige konkurrenceparametre for danske virksomheder og derigennem skabe vækst og beskæftigelse.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen udtaler: ”Dansk erhvervsliv er i disse år i gang med en digital omstilling, hvor større og større dele af forretningen bliver digital. Hvis vi skal realisere Danmarks digitale vækstpotentiale, er det afgørende, at IT-sikkerheden og håndteringen af data styrkes – særligt i de små- og mellemstore virksomheder. Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed skal give konkrete anbefalinger til at skabe bedre digital tillid og sikkerhed”.
Det nye råd består af 13 personer, der alle er valgt ud fra deres faglige indsigt i IT-sikkerhed i erhvervslivet og deres viden og erfaring med forretningsudvikling og digitalisering.
Læs hele pressemeddelelsen fra Erhvervs- og vækstministeriet. |
|||||||||||
|
|||||||||||
|
|||||||||||
Tilbage |
Sider
KURSER

Kontakt
Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.
Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.
Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.
Læs mere…33 43 70 19