Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Danske Advokater var fredag den 15. april 2016 til møde med skatteminister Karsten Lauritzen sammen med den række af organisationer, der i 2014 var med til at udarbejde et sæt anbefalinger om styrket rådgiver- og branchesamarbejde mod grænseoverskridende skatterådgivning.

18-04-2016
Danske Advokater til møde med skatteministeren om skattely

Danske Advokater var fredag den 15. april 2016 til møde med skatteminister Karsten Lauritzen sammen med den række af organisationer, der i 2014 var med til at udarbejde et sæt anbefalinger om styrket rådgiver- og branchesamarbejde mod grænseoverskridende skatterådgivning. Fra Danske Advokater deltog formanden for vores skattefagudvalg Christian Bachmann og adm. direktør Paul Mollerup. Skatteministeren havde indkaldt til mødet i lyset af afsløringen af de såkaldte Panama Papers, og ministeren understregede over for os betydningen af, at også rådgiverne er deres ansvar bevidst.

 

Vi kvitterede over for ministeren for hans fokus på problemstillingen og slog fast, at anbefalingerne fra november 2014 fortsat er klare, utvetydige og fyldestgørende. Det gælder for eksempel anbefaling nr. 3: ”Enhver skatterådgivning bør forudsætte, at samtlige relevante informationer kan tåle dagens lys. Det er uacceptabelt at basere sin rådgivning på, at et forhold ikke opdages”. Vi understregede samtidig, at skatterådgivning – inden for lovgivningens rammer – er med til at styrke dansk erhvervsliv i den internationale konkurrence, og at fokus bør være på de rådgivere og kunder, der ikke spiller efter reglerne.

 

Vi bekræftede – i lighed med de øvrige rådgivere – at vi vil gøre en yderligere indsats for at udbrede kendskabet til anbefalingerne og vores klare holdning til grænseoverskridende skatteunddragelse og ulovlig brug af skattely. I den anledning benyttede Christian Bachmann lejligheden til at invitere ministeren til at medvirke på Danmarks Skatteadvokaters Koldingsfjord-møde i slutningen af maj.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19