Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Danske Advokater og Djøfs årlige arbejdsretlige processpil blev onsdag den 27. april afsluttet i Højesteret med en efterfølgende finalereception. De studerende fik stor ros af dommerne, som mente, at holdene i år leverede et rekordhøjt niveau. Omkring 100 personer, 14 sponsorer og 20 advokatvirksomheder bidrog til et vellykket processpil.

02-05-2016
Se vinderne af årets processpil her

Danske Advokater og Djøfs årlige arbejdsretlige processpil blev onsdag den 27. april afsluttet i Højesteret med en efterfølgende finalereception. De studerende fik stor ros af dommerne, som mente, at holdene i år leverede et rekordhøjt niveau. Omkring 100 personer, 14 sponsorer og 20 advokatvirksomheder bidrog til et vellykket processpil.

Se også filmen fra finalen i processpillet her

Højesteret satte scenen for afslutningen af Danske Advokater og Djøfs arbejdsretslige procespil 2016. Onsdag den 27. april mødte finalisterne hinanden i 2. afdeling i Prins Jørgens Gård 13. Efter at de otte finalehold havde fremført hver deres sidste procedure, drog alle mod finalereceptionen, som blev afholdt i Valencia hos Danske Advokater på Vesterbrogade 32.

 

 

Til finalereceptionen blev der blandt andet holdt taler af Danske Advokaters adm. direktør Paul Mollerup, og højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, som også annoncerede vinderholdet af bedste procedure. Der blev desuden overrakt præmier til vinderne af bedste svarskrift, bedste stævning og bedste procedør.

 

Danske Advokater har været fødselshjælper

Danske Advokater agerede sammen med Djøf fødselshjælper for det første processpil i 2009, og der er en god grund til fortsat at hjælpe det årlige processpil på vej, fortæller Ulrikke Krogbeck, chef for direktionssekretariatet i Danske Advokater:

 

”Som én af dommerne så rigtigt sagde ved prisoverrækkelsen, så kan man ikke forberede en replik og en duplik. Du bliver nødt til at høre efter, hvad modparten siger, for at komme op med det rette modsvar. Den læring kan man ikke læse sig til – den skal prøves. Og heldigvis har mere end 300 studerende haft mulighed for at udfordre sig selv og snuse til advokatgerningen, siden vi startede op i 2009,” siger Ulrikke Krogbeck.

 

I processpillet har 14 hold under kyndig vejledning udarbejdet et svarskrift eller en stævning, alt afhængigt af deres rolle som sagsøger eller sagsøgte i sagen. Alle hold fremførte deres procedure til delfinalerne i Vestre og Østre Landsret den 20.-21. april 2016. Her gik 8 sejrende hold, henholdsvis 4 sagsøgere og 4 sagsøgte, videre til finalen i Højesteret.

 

Undervejs var omkring 100 personer og 20 advokatvirksomheder med tilknytning til branchen dybt engageret i projektet.  59 studerende blev udvalgt til at deltage i processpillet på baggrund af en motiveret ansøgning, hvorefter de blev fordelt på 14 hold og tildelt én eller to vejledere. Vejlederne var 23 fuldmægtige, advokater og partnere, der havde tilmeldt sig for at hjælpe de studerende med at skrive processkrifter, procedere i retten og forstå en retssags processer i praksis. Dommerne bestod af 14 advokater, partnere og dommere, hvis rolle var at agere dommere i Vestre Landsret, Østre Landsret og Højesteret, samt afgøre hvem, der skulle løbe med alle priserne.

 

Vinderne for processpillets bedste procedure blev Hold 5 med deltagerne Helene Vang Ebbehøj, Simone Viuf Christiansen, Ida Aagaard, Funda Yildirim og Alberte Storm fra Københavns Universitet vejledt af Magdalena Hochnowska fra Aagaard Advokater.

Oversigt over uddelte priser samt præmier:

  • Bedste procedure: 10.000 kr.
  • Bedste svarskrift: 5.000 kr.
  • Bedste stævning: 5.000 kr.
  • Bedste procedør: 5.000 kr.


Danske Advokaters rolle i projektet har været at finde sponsorer, finde og udvælge vejledere og følge de deltagende undervejs. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores medlemmer for jeres store engagement og bidrag med vejledere eller dommere.

 

En stor tak

Danske Advokater ønsker også at sige en stor tak til Ansættelsesadvokater, Bech-Bruun, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, Norrbom Vinding, Elmer & Partnere Advokataktieselskab, Elmann Advokatpartnerselskab, Lund Elmer Sandager, Advodan, Horten Advokatpartnerselskab, Djøf Forlag, Dansk Arbejdsgiverforening og Schultz, som har sponsoreret dette års processpil.


Bedste stævning.

 


Bedste svarskrift.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19