Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Danmarks Skatteadvokater og Danske Advokater kvitterer for skatteministerens Retssikkerhedspakke II, som på flere områder tager hånd om netop de retssikkerhedsmæssige problemer, som skatteadvokaterne igennem en årrække har presset på for at få løst.

09-05-2016
Skatteadvokater: ”Der er kød på Retssikkerhedspakke II”

Danmarks Skatteadvokater og Danske Advokater kvitterer for skatteministerens Retssikkerhedspakke II, som på flere områder tager hånd om netop de retssikkerhedsmæssige problemer, som skatteadvokaterne igennem en årrække har presset på for at få løst. Men samtidig er der fortsat behov for yderligere tiltag på skatteområdet.

 

Kortere sagsbehandlingstider, oprettelse af et skattekontor hos Ombudsmanden og genindførelsen af omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde, så det ikke koster dem at vinde over Skat.

 

Sådan lyder nogle af tiltagene i den ny retssikkerhedspakke på skatteområdet, ”Retssikkerhedspakke II”, som et stort og bredt flertal i Folketinget står bag. Formanden for Danmarks Skatteadvokater og Danske Advokaters fagudvalg for skatteret, advokat Christian Bachmann, vender samlet set tommelfingeren opad for Retssikkerhedspakke II, som skal sikre borgere og virksomheder flere rettigheder hos Skat:

 

”Skatteministerens første retssikkerhedspakke fra efteråret var lidt kødløs, men med Retssikkerhedspakke II er der kommet langt mere kød på. Derfor er der også grund til at rose skatteministeren for denne pakke, som på en række områder vil styrke retssikkerheden. Skattelove har det med at blive hastet igennem uden tid til analyse og omtanke, og det går ud over lovkvaliteten. Dét har bidraget til lange sagsbehandlingstider, og til at tilliden til Skat alt for længe har været i bund. Det nye Skattelovråd og Ombudsmandens nye skattekontor er blandt de helt nødvendige tiltag, der skal rette op på situationen,” siger Christian Bachmann.

 


Advokat Christian Bachmann

 

Danmarks Skatteadvokater har igennem en årrække arbejdet for et uafhængigt Skattelovråd, en genindførelse af omkostningsgodtgørelsen samt presset på for en skatteombudsmand. 

 

”Jeg håber, at ombudsmandens nye skattekontor vil tage sager op af egen drift med stikprøver i forvaltningen. Samtidig krydser jeg fingre for, at det nu lykkes i praksis at få barberet sagsbehandlingstiden ned i hele skattesystemet, for netop sagsbehandlingstiden er for mig at se et af de største retssikkerhedsmæssige problemer, vi har,” siger Christian Bachmann.

 

Omkostningsgodtgørelse

Den nye retssikkerhedspakke indeholder blandt andet genindførelse af den såkaldte omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde, så de fremover kan få dækket deres udgifter 100 pct., hvis de i overvejende grad får medhold i sagen og ellers med 50 pct. Netop det har brancheorganisationen Danske Advokater presset på for blev genindført siden den blev sløjfet af den daværende VK-regering i 2009, fortæller foreningens adm. direktør Paul Mollerup:

 

”Der er god grund til at rose skatteminister Karsten Lauritzen for, at han nu gør op med den urimelige forskelsbehandling af selskaber og fonde, så de - på linje med borgere og selvstændigt erhvervsdrivende – igen får dækket deres udgifter, når de fører sager mod Skat. For det må aldrig koste skatteyderen penge at vinde over Skat – uanset om vinderen er privatperson eller en virksomhed. Samlet set er der rigtig mange gode takter i Retssikkerhedspakke II, men der er fortsat også plads til forbedring. Derfor ser jeg frem til skatteministerens fortsatte fokus på netop skatteområdet med den bebudede retssikkerhedspakke III,” siger Paul Mollerup.

Læs også Paul Mollerups blog: Omkostningsgodtgørelse = retssikkerhed

 

Skatteministeren Karsten Lauritzen vil til efteråret præsentere en tredje pakke, hvor skattekontrolloven står over for en forenkling og modernisering. Christian Bachmann ser frem til at forsyne skatteministeren og de øvrige politikere med input til, hvad ”Retssikkerhedspakke III” bør indeholde. Han peger bl.a. på, at en revision af skattekontrolloven er meget tiltrængt.

 

”Skattekontrolloven har mere end 50 år på bagen og har i årtier været utidssvarende. Den er et resultat af et utal af lapperier og udvidelser i takt med samfundets teknologiske udvikling. Det vil være velkomment med en moderne skattekontrollov, som også har individets retssikkerhed i fokus.”

 

Regeringen får opbakning til Retssikkerhedspakke II fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokraterne og Radikale. Enhedslisten, Alternativet og SF står som de eneste partier uden for aftalen.

Se aftaletekst

Se kronikker fra Danmarks Skatteadvokater

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19