Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
10-10-2016 Sådan vejleder du dine klienter om digitale sager på minretssag.dk Der er et par praktiske ting, I som advokatvirksomhed bør forholde jer til i forbindelse med pilotdrift og opstart af digital sagsbehandling på minretssag.dk hos Retten i Horsens og Vestre Landsret den 4. oktober.
Aftale med klient Klienter på en digital sag oprettes med fuld adgang til deres sag på minretssag.dk. Det betyder, at klienten kan se alt materiale og også selv bidrage med dokumenter og information på sagen. Klienten har adgang til sagen, selv om der er valgt partsrepræsentant. Det er derfor en god idé, at man på forhånd aftaler med sin klient, hvem der lægger dokumenter ind på sagen og kommunikerer med retten og modparten via minretssag.dk.
Alle har adgang til virksomhedens sager på minretssag.dk Ved oprettelse af en sag på minretssag.dk kan alle parter se sagen, når den er godkendt af retten. Opretter man sagen for sagsøger, kan man ved oprettelse tilføje en begrænsning i hvem, der kan se sagen i ens egen advokatvirksomhed, men ikke hos klienten eller modparten.
Er klienten en virksomhed, bør man være opmærksom på – både som repræsentant for sagsøger og sagsøgte - at alle med en NemID medarbejdersignatur kan tilgå virksomhedens sag på minretssag.dk. Det er derfor hensigtsmæssigt, at man orienterer sin klient herom og vejleder dem til at begrænse denne adgang, så kun dem, der bør, får adgang.
En virksomhed kan allerede nu tilknytte medarbejdere til en gruppe i administration af Nets medarbejdersignatur, som derefter nemt kan tilføjes på sagen selv af virksomheden. Danske Advokater har lavet en vejledning, som også linker til den relevante vejledning hos Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsen beskriver selv adgangsrettigheder i deres FAQ: www.domstol.dk >> Sådan gør du >> Til dig der er >> Bruger på minretssag.dk >> Spørgsmål & svar >> Ofte stillede spørgsmål om behandling af digitale civile sager >> Hvem kan se og arbejde i sagen på minretssag.dk? Afgørelser bliver publiceret på minretssag.dk Når dommeren publicerer en afgørelse på en digital sag, kan den ses på minretssag.dk. Det er teknisk muligt for dommeren at indlægge en afgørelse og samtidig bestemme tidspunkt for publiceringen af sagen. Det er derfor en god idé at aftale med dommeren, hvornår en afgørelse bliver tilgængelig på portalen, så man er bevidst om dette tidspunkt og kan koordinere dette i sin dialog med sin klient, der jo også kan tilgå og læse afgørelsen, så snart den er publiceret.
she
|
|||||||||||
|
|||||||||||
|
|||||||||||
Tilbage |
Sider
KURSER

Kontakt
Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.
Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.
Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.
33 43 70 21