Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
30-12-2016 Nytårshilsen fra Danske Advokater 2016 har været et travlt år for Danske Advokater. Vi har bistået jer i det, der af mange medlemmer betegnes som en kamp mod Karnovs skyhøje priser. Det vil vi fortsætte med i 2017.
Vi har kæmpet for, at selskaber og fonde igen skal kunne få fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager. Det er nu heldigvis en realitet. Stor ros til de partier, der har sikret denne vigtige sejr for borgernes og virksomhedernes adgang til at få dækket omkostninger til juridisk bistand i sager, hvor SKAT er modpart. Vi har kæmpet for branchens uafhængighed og rammevilkår. Den kamp fortsætter vi ufortrødent i 2017, hvor arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der skal analysere branchens regulering, fortsætter.
Der er ingen tvivl om, at 2017 bliver et lige så travlt år. Vi har fået en ny justitsminister, og jeg håber, at han vil stå vagt om advokatbranchens uafhængighed, så borgere og virksomheder altid kan være sikre på, at advokaten kun har klientens interesser for øje. Jeg håber ligeledes, at Søren Pape Poulsen vil styrke retshjælpen og adgangen til fri proces, da retssikkerheden ganske enkelt er nødlidende for mennesker med begrænsede økonomiske muligheder – særligt hvis de bor uden for de store byer, hvor der ikke er retshjælpsinstitutioner. Her spiller den lokale advokat en vigtig samfundsmæssig rolle. Det håber jeg, at den nye justitsminister vil have blik for – også når reguleringen af branchen skal drøftes politisk. For der er ingen tvivl om, at den nuværende regulering er med til at sikre, at der også er advokater uden for de større byer. En ordentlig adgang til retssikkerhed er afgørende for et retssamfund. Disse og andre vigtige temaer ser jeg frem til at drøfte med Søren Pape Poulsen her i det nye år.
Danske Advokater sikrer hele tiden nye kontante medlemsfordele, som man kan se på hjemmesiden, ligesom vi udvikler nye kursustilbud – eksempelvis webinarer, så man kan blive fagligt opdateret og optjene kursuspoint, uanset hvor man befinder sig geografisk. Og netop geografien er vigtig for os og sammenhængskraften i vores forening. Derfor vil Danske Advokater i 2017 udvikle flere kursustilbud vest for Storebælt.
Digitalisering og disruption har fyldt meget i vores faglige arbejde og medlemskommunikation i 2016, og det vil det også gøre i år. Danske Advokater skal være et videnscenter for innovation og digitalisering. Vi skal være det naturlige samlingssted for vigtige branchedebatter, netværk og videndeling. Vi er godt på vej, og jeg glæder mig til at fortsætte det gode arbejde sammen med jer, for hvis ikke vi sammen kæmper for branchen, hvem gør så?
Læs vores handlingsplan for 2017 her.
Godt nytår!
Med venlig hilsen Lotte Eskesen
|
|||||||||||
|
|||||||||||
|
|||||||||||
Tilbage |
Sider
KURSER

Kontakt
Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.
Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.
Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.
Læs mere…33 43 70 19