Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Domstolsstyrelsen har i sidste uge opdateret sagsportalen minretssag.dk, der benyttes til civile sager ved Retten i Horsens og ved udvalgte sager ved Vestre Landsret i forbindelse med pilotafprøvningen siden september sidste år.

14-06-2017
Minretssag.dk - nu i version 1.1

Domstolsstyrelsen har i sidste uge opdateret sagsportalen minretssag.dk, der benyttes til civile sager ved Retten i Horsens og ved udvalgte sager ved Vestre Landsret i forbindelse med pilotafprøvningen siden september sidste år.

 

Der er løbende under pilotdriften blevet foretaget justeringer, men nu er der sket en større opdatering til version 1.1, som har løst en række fejl og mangler. Det kan du læse mere om her

 

Begræns hvem, der kan se en sag

I forbindelse med den nye version 1.1 er der nu også etableret en ny funktion til rettighedsstyring, så virksomheder kan vælge at etablere en lukket version, hvor man begrænser, hvilke personer under et CVR nr., der med NemID medarbejdercertifikater kan tilgå nye sager på sagsportalen. Sagsportalen minretssag.dk har hidtil været og vil også fremadrettet være standardmæssigt åben, så når en ny sag tildeles en virksomhed som sagsøger eller sagsøgte eller en partsrepræsentant, som en advokatvirksomhed er involveret i, vil alle under de pågældende virksomheders CVR nr. med NemID medarbejdercertifikater kunne tilgå sagen, hvorefter man kan begrænse adgang ved at opsætte grupper på en sag. Den gamle ordning havde den ulempe, at man ikke kunne begrænse adgangen, før sagen var tilgængelig og godkendt af retten og dermed synlig på sagsportalen.

 

Med den nye opdatering kan både advokatvirksomheder og virksomheder, der ønsker at sikre en begrænset adgang til nye sager, vælge en ny rettighedsmodel på minretssag.dk, der gør, at kun medarbejdere, som er tildelt ”Fuld adgang” i Nets brugeradministration, kan se de nye sager. Se vejledning herom her

 

Bliv klædt godt på til den nye digitale sagsbehandling på kurserne ’Den digitale retsproces - praktisk brug af ny sagsportal’, læs mere og tilmeld dig her.

 

Har du spørgsmål til opsætning af brugerrettighed på minretssag.dk, kan du kontakte Domstolsstyrelsens teknisk support på tlf. 22 10 23 05.

 

Har du spørgsmål til minretssag.dk, er du også altid velkommen til at kontakte Danske Advokaters digitaliseringschef Steen Hermansen på mail she@danskeadvokater.dk eller tlf. 33 43 70 21.

she
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

Kontakt Steen Hermansen på tlf.

33 43 70 21