Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


21-03-2022
Ny Digital Post er i luften – få styr på de praktiske forhold

25/3 - Vi er løbende i dialog med Digitaliseringsstyrelsen om de problemer, vi ved, at mange advokatvirksomheder oplever med ibrugtagning af ny Digital Post. Vi får løbende en oversigt over aktuelle supportsager og kendte fejl fra Digitaliseringsstyrelsen. Se mere her

 

Den 21. marts er ny Digital Post gået i luften. Vi guider dig igennem en række praktiske forhold.

 

Rettighedsstyring
For at administrere adgang i ny Digital Post skal du benytte den nye Rettighedsportal, hvor den person, der er jeres NemID-administrator, kan administrere og tildele, hvem der skal kunne se hvad i virksomhedens digitale postkasse. Det er også her, du ansøger om adgang til andres digitale post.

Se Rettighedsportal for Digital Post

 

For bobestyrer, kurator eller likvidator
Hvis du skal søge om at blive bobestyrer, kurator eller likvidator, skal du anvende nedenstående links, der desværre ikke findes i navigationen på Rettighedsportalen, men under ”Hjælp til Virk” under Digital Post. Nedenstående links kræver desuden login på Rettighedsportalen:

For virksomheder med automatisk videresendelse
Tidligere brug af NemID-virksomhedscertifikat understøttes ikke længere på offentlig digital post. Du skal i stedet benytte et ”Afhentningssystem”, hvis du ønsker at få offentlig digital post videresendt til jeres eget mailsystem.

 

Hos Danske Advokater har vi et samarbejde med en række leverandører, som kan tilbyde disse ”afhentningssystemer”. Du kan se mere om vores samarbejdspartnere på vores afsnit om Digital Post. Her har vi også samlet alt relevant i form af forskellige links og vejledningsmateriale samt udvalgte optagede webinarer fra Digitaliseringsstyrelsen.

Se vores side om Digital Post her

 

Vi er blevet spurgt, om man som privat/virksomhed skal vælge den udbyder, som en virksomhed vælger at benytte som afsender. Digitaliseringsstyrelsen fortæller, at man som modtager fra private skal vælge den samme udbyder som afsenderen, dvs. indtil videre e-Boks eller den nye aktør Mit.dk .

Se flere spørgsmål og svar, som vi har samlet her

 

Brug for hjælp?
Hvis du har brug for hjælp eller spørgsmål til det nye Digital Post, kan du kontakte supporten hos Digitaliseringsstyrelsen på telefon 33 98 00 30, hvor der er telefontid mandag til fredag kl. 08:00-20:00 og i weekender og helligdage kl. 10:00-16:00.

 

Har du spørgsmål om ny Digital Post, er du velkommen til at kontakte Steen Hermansen på mail she@danskeadvokater.dk eller telefon 33 43 70 21.

she
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21