Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


28-06-2022
Nye advokatetiske regler – hvad betyder de?

Advokatrådet har netop udsendt nye, moderniserede advokatetiske regler med virkning fra 1. september. Forbuddene mod bl.a. ”klientfiskeri” og ”pactum de quota litis” justeres, ligesom der er kommet et nyt kapitel om advokatundersøgelser. Få et overblik over de vigtigste moderniseringer her.


For den praktiserende advokat er den største nyskabelse, at reglerne har gennemgået en gennemgribende redaktionel omskrivning. De enkelte regler er nu betitlet artikler, og de i alt 73 artikler er anbragt i den orden, hvori advokaten vil skulle forholde sig til advokatetiske spørgsmål under behandlingen af en sag.


Her finder du en oversigt over de nye ændringer i de advokatetiske regler. Bilag 1 og bilag 2

 

Indholdsmæssigt er reglerne ajourført med advokatnævns- og domstolspraksis, herunder med en kodificering af praksis ved jobskifter (artikel 11) og af adgangen til i erhvervsforhold at aftale, at også arbejde udført af ikke juridisk personale kan debiteres (artikel 56).

 

Reglerne indeholder også flere egentlige nyskabelser, herunder får klienter mulighed for at opløse en interessekonflikt mellem flere advokatfirmaer i et kædesamarbejde, forudsat at firmaerne ikke har adgang til hinandens sagsoplysninger (artikel 12, stk. 2), ligesom reglerne indfører en udtrykkelig regulering af advokatens adgang til at dele fortrolige oplysninger dels med medarbejdere i samme advokatfirma og dels med udenforstående (artikel 17) og af advokaters udførelse af advokatundersøgelser (artikel 52-53).

 

Den udvikling, der i de senere år har fundet sted i advokatens udbud af ydelser, herunder navnlig inden for legal tech, afspejles nu i en regel om advokatens honorar for abonnementsaftaler (artikel 58).

 

Det generelle forbud mod klientfiskeri i AER 2019 pkt. 8 er erstattet af AER 2022 art. 4, stk. 2 og 3 om forbud mod uopfordrede handlinger, der har til formål eller er egnede til at påvirke en forbrugers valg af advokat og en tilsvarende regel i stk. 3 om markedsføring i kriminalforsorgens institutioner.

 

Det absolutte forbud mod pactum de quota litis i AER 2019 pkt. 16.2 er udgået – men erstattet af en mindre skarp bestemmelse – art. 57 – der indeholder et forbud mod salæraftaler, der kan påvirke advokatens uafhængighed under udøvelsen af opdraget.

 

Ud er gået AER 2019 pkt. 2.2 (om Advokatrådets tilsyn og Advokatnævnets funktion, pkt. 12.2, nr. 9, om forbud mod bistand til konkurrerende virksomheder, og pkt. 13.1, nr. 7-9, om oplysning om samleklientkonti og indskydergaranti.

 

Se de nye advokatetiske regler her.

 

Danske Advokater gennemfører i efteråret en række kurser om de nye regler.

bhh
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Benedikte Havskov Hansen
Benedikte Havskov Hansen | Vicedirektør | 33 43 70 12 | bhh@danskeadvokater.dk


Kontakt

Benedikte er Danske Advokaters vicedirektør for afdelingen Policy & viden.

Læs mere…

33 43 70 12