Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


04-10-2022
Se det nye lovprogram

Regeringen har ved Folketingets åbning i dag fremlagt lovprogrammet for folketingsåret 2022-2023. Blandt lovforslagene kan bl.a. nævnes:

 

Ændring af retsplejeloven m.v. (Effektivisering af straffesagskæden) (Feb I) Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tiltag til yderligere effektivisering af straffesagskæden.

 

Ændring af konkursloven, selskabsloven, værgemålsloven og retsplejeloven (Digitalisering af behandlingen af tvangsopløsningssager, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) (Jan I) Lovforslaget har til formål at gennemføre forskellige lovændringer, som kan forenkle domstolenes og myndighedernes sagsbehandling på bl.a. det insolvensretlige og personretlige område, herunder gennem øget digitalisering.

 

Ændring af lovgivning om gældssanering og gældseftergivelse (Bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet) (Feb II) Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, som en ny model for straffesagsomkostninger måtte indebære.

 

Ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne om udlevering af teletrafik m.v.) (Nov II) Lovforslaget har til formål at sikre overensstemmelse mellem EU-retten og retsplejelovens regler om hastesikring og udlevering af oplysninger, der er registreret og opbevaret i medfør af retsplejelovens regler.

 

Ændring af konkurrenceloven (Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for markedsefterforskning, forældelse m.v.) (Nov I) Lovforslaget har til formål at give yderligere værktøjer til konkurrencemyndighederne, som skal modvirke forhold, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Det handler bl.a. om at give mulighed for at konkurrencemyndighederne kan indlede en markedsefterforskning af et marked eller adfærd. Endelig indeholder forslaget yderligere justeringer af konkurrenceloven. Lovforslaget er en delvis opfølgning på regeringens udspil ”Tech-giganter: mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse” fra august 2021.

 

Læs hele lovprogrammet her

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19