Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Østre Landsret har i en forbudssag anlagt af Karnov Group imod Schultz Information slået fast, at Schultz Informations anvendelse af UfR-formatet som et såkaldt ”metatag” i kombination med en henvisning i domshovedet til UfR-formatet ikke er en krænkelse af Karnovs varemærke. Landsretten skriver bl.a. i sin begrundelse:

08-07-2016
Sejr over Karnov i sag om anvendelse af UfR-numre

Østre Landsret har i en forbudssag anlagt af Karnov Group imod Schultz Information slået fast, at Schultz Informations anvendelse af UfR-formatet som et såkaldt ”metatag” i kombination med en henvisning i domshovedet til UfR-formatet ikke er en krænkelse af Karnovs varemærke. Landsretten skriver bl.a. i sin begrundelse:
 

"Landsretten lægger til grund, at domme af mere generel betydning, og som er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen, i væsentlig omfang omtales i offentlige retskilder og litteraturen i øvrigt alene ved angivelse af UfR-nummeret, og således kun kan identificeres ved UFR-nummeret.”


Hos Danske Advokater er vi særdeles tilfredse med denne del af begrundelsen, fordi vi sammen med DJØF medvirkede i sagen som biintervenient netop for at forfægte det synspunkt. Så længe det er normen i den juridiske litteratur i Danmark at henvise til en dom ved dens UfR nummer, ville det være at tildele Karnov Group et uomgængeligt monopol på juridisk information i Danmark, hvis Karnov Group fik held med at forbyde andre udbydere af juridisk information at medtage UfR nummeret i de metadata, som de knytter til domme, som de i øvrigt helt retmæssigt har mulighed for at bringe.


Hvis der skal ske en tilstrækkelig dynamisk udvikling af juridiske informationsværktøjer i Danmark – og hvis priserne ikke skal løbe endnu mere løbsk, end de allerede gør – er der brug for flere aktører på markedet. Med Østre Landsrets dom i dag er Karnovs forsøg på at knægte én af konkurrenterne slået fejl – og det er vi i branchen glade for.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | T: +45 33 43 70 19&E: sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation og public affairs. 
 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.


Du er altid velkommen til at ringe til Søren Møller Andersen, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19