Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Der er betydelig fokus på retssikkerheden på skatteområdet. Skatteministeren er i færd med at lancere sin tredje retssikkerhedspakke. Men selvom det lige har været jul, er der behov for flere pakker for at få retssikkerheden på skatteområdet på et tåleligt niveau for både borgere og virksomheder.

17-01-2017
Tre ønsker til skatteministeren

Af Christian Bachmann, formand for Danske Advokaters skattefagudvalg, Bjarne Gimsing, formand for FSR’s skatteudvalg og Kim Pedersen, formand for Advokatrådets skatteudvalg

 

Der er betydelig fokus på retssikkerheden på skatteområdet. Skatteministeren er i færd med at lancere sin tredje retssikkerhedspakke. Men selvom det lige har været jul, er der behov for flere pakker for at få retssikkerheden på skatteområdet på et tåleligt niveau for både borgere og virksomheder.

 

På Christiansborg synes der at være politisk konsensus om, at lovgivning fra Folketinget skal understøtte vækst, forbedret konkurrenceevne og iværksætteri til gavn for det danske samfund. En ikke ubetydelig omkostning for de fleste virksomheder er løn. I praksis har der altid været fradragsret for lønomkostninger. Det gælder, uanset om lønudgifterne kan henføres til medarbejdere i produktionen eller til medarbejdere, der har været beskæftiget med at opkøbe en konkurrerende virksomhed eller lignende.

 

Sidste år gav Østre Landsret Skatteministeriet medhold i, at lønomkostninger blandt andet i forbindelse med virksomhedsopkøb ikke kan fradrages som en driftsomkostning. For revisorer og advokater har det været en overraskelse, at SKAT i kontrolindsatsen har anfægtet, at virksomheder skal have fradrag for lønomkostninger, der kan henføres til opkøbsaktiviteter. Uanset at fundamentet i vores skattelovgivning – statsskatteloven – sondrer mellem fradragsberettigede driftsomkostninger og ikke fradragsberettigede anlægsudgifter, er det betænkeligt, at SKAT – uden at inddrage Folketinget – ændrer en langvarig praksis om, at alle lønomkostninger har været fradragsberettigede. En sådan ændring af praksis modvirker vækst, forbedret konkurrenceevne og iværksætteri, som der er politisk konsensus om at understøtte. Herudover vil en ændret praksis på dette område også med stor sandsynlighed forgrene sig til andre omkostninger, som virksomhederne har.

 

Højesteret skal senere i år bedømme landsrettens afgørelse. Uanset hvad det endelige resultat bliver, mener vi, at der på dette område er behov for, at der indføres en klar lovhjemmel, således at al usikkerhed om fradragsret for lønomkostninger fjernes. Der er ingen grund til, at danske virksomheder skal trækkes igennem en langvarig skatteproces, hvis vores politikere er enige om, at lønomkostninger er fradragsberettigede. Dette vil gavne virksomhederne og dermed os alle. Ved at nægte fradrag for lønomkostninger risikerer vi at lægge hindringer i vejen for den vækst m.v., som, der er bred politisk enighed om, er vigtigt for vores land.

 

Dette er et arbejde for Folketinget, og kun med lovinitiativer og klar lovhjemmel kan den usikkerhed, der er opstået på området, fjernes. Et lovinitiativ, hvor driftsomkostningsbegrebet ajourføres, vil kunne dæmme op for en lang række omkostningstunge retssager.

 

Det tager, som bekendt, tid at føre komplicerede sager ved Højesteret, og mens vi går og venter på Højesterets stillingtagen til sagerne, kunne vi passende se på områder, hvor der kunne arbejdes med retssikkerheden.

 

Lovgivningsinitiativer på skatteområdet forudsætter en ordentlig høringsproces

Et hvert lovforslag mv. fortjener en god høringsproces. Høringsprocessen medvirker til en faglig kvalitetssikring af lovforslaget og skal gerne bidrage til, at aspekter, som ellers ikke ville komme frem, ser dagens lys. Derfor er det helt essentielt for god lovkvalitet, at der er en god høringsproces, hvor interessenter kan komme med faglige input og forbedringsforslag. Tilpas lange høringsfrister er helt nødvendige, og dialogen – høringsprocessen – skal tilrettelægges på en sådan måde, at der er mulighed for, at kommentarer mv. om uhensigtsmæssigheder, fejl og andet i høringsmaterialet også kan undergå en seriøs behandling.

 

Det samme er tilfældet, efter at forslaget er fremsat i Folketinget. Her vil der ofte være en presset tidsperiode, hvor man kan komme med faglige input. I meget komplicerede lovforslag er den afsatte tid ikke tilstrækkelig til, at man kan komme hele vejen rundt – navnlig ikke, hvis der kommer ændringsforslag undervejs.   

 

En retssikkerhedsventil virker ikke, hvorfor et udvalg bør se på fristerne

Retssikkerhedspakke III fremsættes snart, hvor den gamle skattekontrollov opsplittes i to nye love og i øvrigt moderniseres. Men også andre lovkomplekser bør gennemgås.

 

Vi opfordrer skatteministeren til at se på skatteforvaltningslovens regler om frister, forældelse og ekstraordinær genoptagelse.

 

I SKATs favør: Vores erfaring fra det daglige arbejde er, at de særlige regler om ekstraordinær genoptagelse – altså der hvor der er forløbet mere end tre år – igennem en årrække har gennemgået en utilsigtet udvikling. I dag anser SKAT nærmest enhver fejl fra skatteydernes side som grov uagtsomhed, hvilket betyder, at den almindelige tre års frist sættes ud af kraft.

 

Derimod i skatteyderens favør: Reglerne om ansættelsesfrister, der blandt andet er tiltænkt som retssikkerhedsgarantier og sikkerhedsventiler for skatteyderne, er i større og større udstrækning af SKAT blevet fortolket indskrænkende på en sådan måde, at reglerne stort set ikke længere er anvendelige for skatteydere.

 

Skatteministeren kan forbedre retssikkerheden på skatteområdet ved at evaluere skattelovgivningens fristregler og konkret bede et udvalg om at forholde sig til, om der ikke kunne være behov for en modernisering af skattelovgivningens fristregler. Reglerne bør være således, at SKAT har en rimelig tidsfrist til at kontrollere og i givet fald ændre skatteborgernes selvangivelser. Efter udløbet af en sådan rimelig tidsfrist skal SKAT kun have mulighed for at rejse yderligere krav, hvis der er tale om fejl som følge af forsæt eller grov uagtsomhed fra skatteyderens side, mens skatteborgerne på den anden side skal have mulighed for at bede om at få korrigeret uagtsomme fejl, i det omfang fejlene kan dokumenteres behørigt.

 

Det må også gælde den anden vej

Fristreglerne indebærer således i praksis en manglende symmetri, hvor SKAT reelt har fortrinsstilling.

 

Det alt overvejende udgangspunkt bør altid være en symmetri mellem skatteyderens rettigheder og pligter og SKATs.

 

Et andet eksempel på manglende symmetri gælder på forrentning af skattekrav. Den samlede gæld til det offentlige nærmer sig 100 milliarder kroner, og det har fået skatteministeren til at hæve renten på gæld til det offentlige. På samme tid har virksomheder ikke mulighed for at indbetale skattebeløb frivilligt i retssager, hvor Skatteministeriet er sagsøger. Disse virksomheder udsættes for en urimelig renteeksponering i retssager, som Skatteministeriet indleder mod skatteydere, og som Skatteministeriet statistisk set har en stor sandsynlighed for at vinde.

 

Hvis rentesatsen skal forhøjes, så bør skatteministeren samtidig dele sol og vind lige med virksomheder, der som følge af Skatteministeriets beslutning er bragt i en situation, hvor virksomhederne ikke frivilligt kan indbetale skattebeløb med risiko for en betydelig renteeksponering.

 

På nuværende tidspunkt er der ikke hjemmel til, at sådanne skatteydere frivilligt kan indbetale skatten, mens retssagerne står på. Problemstillingen vedrørende manglende mulighed for en sådan frivillig indbetaling har interesse i alle sager, hvor Skatteministeriet indleder sager mod skatteydere, der i første omgang har fået medhold ved for eksempel Landsskatteretten.

 

Vi foreslår, at der indføres en hjemmel til, at en skatteyder frivilligt kan indbetale skattebeløb i retssager, hvor Skatteministeriet er sagsøger.

 

Skattesager er som bekendt særdeles længe under vejs og med en mangedobling af rentesatsen vil skatteydere opleve en betydelig renteeksponering igennem mange år, uden at borgere og virksomheder har mulighed for at tage hånd om denne risiko.

 

Renteeksponeringen er i sagens natur særlig stor i sager om store beløb, men også i en række principielle sager, der skal forelægges for EU-Domstolen eller ankes til Højesteret som tredje instans. Det forekommer ikke at være rimeligt at udsætte borgere og virksomheder for den betydelige renteeksponering, der opstår, når ’skyldnere’ i fremtiden skal betale en betydelig rente. 

 

Så kære skatteminister Karsten Lauritzen: Du har indledt et nødvendigt og anerkendelsesværdigt arbejdet med at genopbygge retssikkerheden. Heldigvis med et bredt flertal bag dig i Folketinget. Vores opfordring lyder helt kontant: Fortsæt ad den vej. Send flere pakker. Du har momentum.

 

FSR – Danske Revisorer, Danske Advokater samt Advokatsamfundet afholder i dag en konference om retssikkerhed på skatteområdet. Skatteministeren taler også, og vi vil lytte intenst: Hvordan vil han skabe endnu klarere og mere forudsigelige regler på skatteområdet, og hvordan kan vi sammen sikre en bedre domstolsbehandling af skattesager.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19