Velkommen   (0 bonuspoint)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Siden 1984 har Jens Graven Nielsen siddet som advokat og partner i advokatfirmaet Graven Nielsen & Kokkenborg A/S i Ølgod. I halvandet år har Jens Graven desuden brugt hver anden mandag i Ølgods kulturhus klar til at dele ud af sin juridiske viden ved at tilbyde folk en mulighed for gratis retshjælp.

18-12-2017
Advokat tilbyder gratis retshjælp

Af Kathrin Bülow-Nielsen

 

Siden 1984 har Jens Graven Nielsen siddet som advokat og partner i advokatfirmaet Graven Nielsen & Kokkenborg A/S i Ølgod. I halvandet år har Jens Graven desuden brugt hver anden mandag i Ølgods kulturhus klar til at dele ud af sin juridiske viden ved at tilbyde folk en mulighed for gratis retshjælp.

 

Jens Graven Nielsen blev færdiguddannet advokat i 1980 og fortæller fornøjet, at han aldrig siden har fortrudt den uddannelsesvej. Igennem årene har Jens Graven Nielsen håndteret mange sager, som den almindelige borger ofte går og tumler med; ejendomshandel, testamenter, ægteskabspagter og dødsbobehandlinger. Dette betyder også, at han har hjulpet mennesker i en bred variation af vigtige sager. Nu bruger den erfarne advokat sin viden til at give gratis- og anonym rådgivning samt svar på enkle juridiske spørgsmål til borgere, der har behov for rådgivning.

 

”Idéen kom fra én af vores medarbejdere for et par år siden. Vi mente bestemt, at det var noget, som vores by kunne få gavn af. Vi kan nu se, at vi havde ret i vores teori. Der kommer mange borgere for at få hjælp og rådgivning, hvilket betyder at behovet har været stort, ” fortæller han.

 

Stigende centralisering, stigende behov

Jens Graven Nielsen mener, at grundet den stigende centralisering i vores samfund, er mange advokatvirksomheder i de mindre byer skrumpet ind. I nogle områder af Danmark er der slet ikke advokatbetjening, hvilket i Jens Graven Nielsens øjne gør, at mange borgeres retssikkerhed er udfordret.

 

”Der er borgere, der kommer til os, både her fra Ølgod, men også fra et større opland. Der er nemlig langt til retshjælp herfra. Jeg mener, at man skal helt til Esbjerg for at finde den nærmeste retshjælp i vores område. Det er alligevel en lille tur på 40-50 km fra Ølgod.”

 

Da samfundet er blevet mere komplekst i dag, mener Jens Graven Nielsen, at man som advokat har et samfundsansvar for at hjælpe den enkelte borger med at navigere rundt i lovgivningen. Derfor bruger han gerne sin fritid til at give borgerne en hjælpende hånd.

 

”Det er ofte borgere, der har begrænsede økonomiske ressourcer, som har brug for denne retshjælp. Jeg kan godt lide, at vi sender et signal om, at det at drive en advokatvirksomhed ikke kun er et spørgsmål om at tjene penge. Vi vil derfor gerne tilbyde juridisk rådgivning uden nogen omkostninger. Så kan folk få en mundtlig og anonym rådgivning og derved eventuelt få ro i sindet omkring en sag, de kan have tumlet med længe. ”

 

Jens Graven Nielsen lægger vægt på at mødes med borgerne på neutral grund. Nogle folk føler muligvis en vis barriere ved at skulle træde ind over dørtærsklen til et større advokatkontor. Derfor har Jens Graven Nielsens advokatfirma lånt et lokale på biblioteket i Ølgod, hvor han sidder klar til at give mundtlig rådgivning.

 

”Retshjælpen sker i det lokale kulturhus på neutral grund, hvor folk kommer i forvejen for at gå på biblioteket eller til møder. Det foregår hver anden uge fra 16-17 eller efter behov. Der har ofte siddet folk med problemer, som jeg slet ikke kunne nå at servicere på den time. Det har så taget lidt længere tid, og det er også helt i orden”.

 

Advokatkodeks

Graven Nielsen & Kokkenborg har tiltrådt advokatKODEKS, der bygger på fem elementer:

  • Åbenhed
  • Social ansvarlighed
  • Håndtering af etiske dilemmaer
  • Fokus på kunder og medarbejdere
  • Mangfoldighed og diversitet


”Det var oplagt, da vi som firma har fokus på etikken. Disse principper er yderst væsentlige som advokat.”

Du kan læse mere om advokatKODEKS og tiltræde ordningen her.

 

 

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Del
Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | T: +45 33 43 70 19&E: sma@danskeadvokater.dk

Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation og public affairs. 
 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.


Du er altid velkommen til at ringe til Søren Møller Andersen, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19