Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

NYMA – netværket for yngre medarbejdere i advokatbranchen - søger nye styregruppemedlemmer i både Jylland og på Sjælland. Har du lyst til at være med til at styrke netværket på tværs af advokatvirksomheder og uddannelser samt arrangere debatter, events og andet, så send en mail til Maria Johansen mjo@danskeadvokater.dk senest den 30. november.

19-11-2018
Udbyg dit netværk og bliv styregruppemedlem i NYMA

NYMA – netværket for yngre medarbejdere i advokatbranchen  - søger nye styregruppemedlemmer i Jylland og på Sjælland.

 

Har du lyst til at være med til at styrke netværket på tværs af advokatvirksomheder og uddannelser samt arrangere debatter, events og andet, så send en mail til Maria Johansen mjo@danskeadvokater.dk senest den 30. november.

 

Hos NYMA vil vi gerne sikre, at vi får udbredt kendskabet til netværket. Derfor søger vi ambassadører, som i deres eget advokatfirma og/eller lokalt kan være behjælpelige med at omtale arrangementer og opfordre til/ koordinere transport til arrangementer. Vil du bistå hermed, hører Maria også meget gerne fra dig.

 

Kristian Kaltoft Nielsen, der er erhvervsjuridisk fuldmægtig i Horten, fortæller her, hvorfor han sidder i styregruppen for NYMA Sjælland:

 

Hvad mener du, at man kan bruge NYMA til?

NYMA er ret unikt, da det giver mulighed for at skabe relationer på tværs af kontorer og faggrupper i advokatbranchen. Mange yngre medarbejdere etablerer et stærkt netværk på arbejdspladsen, men det er tit svært at få etableret reelle relationer på tværs af kontorerne. Her tror jeg, at NYMA har noget at bidrage med, særligt for dem, som ikke kan deltage på Advokatsamfundets fuldmægtigkurser. Det er Danske Advokaters vision, at NYMA skal facilitere etableringen af relationer på tværs i advokatbranchen, og jeg tror bestemt, at der er et behov.

 

NYMA skulle gerne blive et sted, hvor yngre medarbejdere kan udveksle erfaringer fra hverdagen og dele såvel viden som udfordringer og ambitioner. Vi håber, at NYMA kan blive et socialt, fagligt og lærerigt samlingspunkt for yngre medarbejdere i advokatbranchen, og at de mindre netværksgrupper kan være med til at skabe nogle stærke relationer og venskaber. Med min deltagelse i NYMA håber jeg på at møde nogle flere engagerede mennesker i branchen på mit eget anciennitetstrin og få etableret nogle stærkere relationer til yngre medarbejdere på de andre kontorer.

 

Hvorfor mangler branchen denne slags netværk?

De etablerede netværk kredser i dag meget omkring et specifikt juridisk speciale, eller også ligger fokus mere på værdien for de erfarne kræfter i branchen. NYMA er for de yngre i branchen, som endnu ikke rigtigt har etableret et netværk og relationer på tværs af husene. Det kan tit føles lidt kunstigt og mærkeligt, når man deltager som yngre jurist i de veletablerede netværk, der typisk er domineret af de mere erfarne i branchen. Desuden er det nyt, at folk i branchen, der ikke nødvendigvis arbejder med jura til daglig, blandes med de egentlige jurister. Det, synes jeg, er sundt for branchen. Jeg ser desuden NYMA som et stærkt supplement til fuldmægtigkurserne.

 

Kender du ikke NYMA?

Du kan se medlemmer af NYMA styregruppe bestyrelser, datoer og omtale af kommende arrangementer her.
Du kan følge NYMA på Linkedin.

 

 

mjo
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Del
Maria Søderberg Johansen
Maria Søderberg Johansen | Juridisk projektmedarbejder | T: +45 40 11 23 70& | E: mjo@danskeadvokater.dk

Kontakt

Maria Søderberg Johansen er stud. jur. og juridisk projektmedarbejder. Hun hjælper primært med det fagpolitiske arbejde – både med servicering af udvalg og høringer samt informationssøgning.

 Maria har mange ad hoc-projekter og er bl.a. formand for Danske Advokaters studentersektion, Jurafabrikken.

 Jurafabrikken er et landsdækkende juridisk netværk for studerende og nyuddannede jurister og cand. merc. jur’ er, der har interesse i at lære advokatbranchen bedre at kende.

Læs mere…

Kontakt Maria Søderberg Johansen på tlf.

40 11 23 70