Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Danske Advokaters adm. direktør er af erhvervsminister Simon Kollerup blevet udpeget som formand for Erhvervslivets EU- og Regelforum. Forummet er en sammenlægning af Implementeringsrådet og Virksomhedsforum og skal udover de to organers eksisterende opgaver også have fokus på, hvordan erhvervsreguleringen udformes på måder, der er tilpasset den teknologiske udvikling og nye forretningsmodeller og i det hele taget arbejde med såkaldt agil regulering.

30-09-2019
Paul Mollerup bliver formand for Erhvervslivets EU- og Regelforum

Danske Advokaters adm. direktør er af erhvervsminister Simon Kollerup blevet udpeget som formand for Erhvervslivets EU- og Regelforum. Forummet er en sammenlægning af Implementeringsrådet og Virksomhedsforum og skal udover de to organers eksisterende opgaver også have fokus på, hvordan erhvervsreguleringen udformes på måder, der er tilpasset den teknologiske udvikling og nye forretningsmodeller og i det hele taget arbejde med såkaldt agil regulering.

 

Paul har erfaring med arbejdet som nuværende formand for Implementeringsrådet og tidligere sagkyndigt medlem af Virksomhedsforum.

 

"Selv om det selvfølgelig bliver arbejdskrævende at få løbet forummet i gang, er jeg fortrøstningsfuld i forhold til arbejdsbyrden", siger Paul Mollerup og tilføjer: "Jeg bliver hjulpet af gode kræfter i Erhvervsministeriet, som sekretariatsbetjener det nye forum, og forummets medlemmer kommer også til at bidrage, så jeg skal nok finde tid til det arbejde, uden det går ud over min indsats for advokatbranchen, som jeg er utroligt glad for at arbejde for."

 

Danske Advokaters formand Jørgen  Kjergaard Madsen glæder sig over udpegningen: "Det er glædeligt, at også den nuværende erhvervsminister har haft øje for Pauls indsats gennem mange år, når det gælder at bekæmpe administrative byrder, og det er en stor gevinst for Danske Advokater, at vores direktør fortsat er centralt placeret på en af de dagsordener, der optager store dele af erhvervslivet."

pmo
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | 33 43 70 10 | pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse. 

 

Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse. Derudover er han som adm. direktør involveret i en lang række af Danske Advokaters projekter og opgaver. 

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag. 

Læs mere…

33 43 70 10