Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


27-05-2020
Adgang til værktøj, der gratis hjælper virksomheder med at søge de hjælpepakker, der kræver udvidet dokumentation

Vi har indgået et samarbejde med virksomheden Crediwire, som gør det nemmere for dig som advokat at rådgive virksomheder med hensyn til, om det giver mening at søge statens hjælpepakker. CrediWire har automatiseret dele af beregnings- og dokumentationsprocessen via en integration til virksomhedernes økonomisystem. Løsningen sikrer den korrekte beregning i et standardiseret format, og det giver virksomhederne en hurtigere ansøgningsproces, behandlingsproces og godkendelse.

 

Derudover har vi erfaret, at mange virksomheder ikke har likviditet nok til at vente på udbetalingerne fra hjælpepakkerne. Virksomheden kan med dokumentation af kompensationsberettigelsen gå i dialog med banken omkring en mellemfinansiering. Dokumentationen fra CrediWire giver banken en større vished for, at virksomheden reelt er berettiget til og vil få udbetalt en kompensation og/eller er kvalificeret til at få et statsgaranteret lån.

 

Der er tre typer hjælpepakker, som kræver udvidet dokumentation fra virksomhedernes regnskabssystemer.

  • Kompensation for selvstændige, freelancere mv. (tabt omsætning)
  • Kompensation for faste omkostninger
  • Lånegarantier

 

Det er nemt for virksomheden at forbinde CrediWire til deres bogføringssystem og følgende økonomisystemer understøttes: e-conomic, Microsoft Business Central, Billy, Dinero, Xena, EG One, Inventio (C5 Online, NAV online). CrediWire beregner og opstiller alle data til ansøgningen og den påkrævede revisorpåtegnelse

 

Se video om produktet her:

Læs mere her


Ulrikke W. Krogbeck
Ulrikke W. Krogbeck | Vicedirektør for medlemsservice og brancheudvikling | uwk@danskeadvokater.dk


Kontakt

Ulrikkes overordnede opgave er at få engagerede medlemmer og skabe værdi af medlemskabet af Danske Advokater.


Sammen med sin afdeling skal hun finde ud af, hvad medlemmer og kunder vil have, og hvordan Danske Advokater kan udvikle branchen sammen med dem. 

Læs mere…

33 43 70 13