Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


06-07-2020
Fejl i logningen af den elektroniske kontrol med beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård

Danske Advokater er af Rigsadvokaten blevet orienteret om, at der er konstateret fejl i logningen af den elektroniske kontrol med beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård i perioden 9.-10. juni 2020. Der er iværksat en undersøgelse af, hvordan fejlen er opstået og fejlens omfang.

 

Anmeldelse for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt er som følge heraf midlertidigt suspenderet. Rigsadvokaten har i den forbindelse bl.a. besluttet, at hovedforhandlinger, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, udsættes, mens undersøgelsen pågår. Se orienteringen her:

 

Udlændingestyrelsen har fredag den 3. juli 2020 orienteret Rigsadvokaten om, at der er konstateret fejl i logningen af den elektroniske kontrol med beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård i perioden 9.-10. juni 2020. Udlændingestyrelsen har samtidig oplyst, at der er iværksat en undersøgelse af, hvordan fejlen er opstået og fejlens omfang. Resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge inden udgangen af juli 2020. Anmeldelse for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt er midlertidigt suspenderet, mens undersøgelsen pågår.

 

Rigsadvokaten har i den forbindelse besluttet, at hovedforhandlinger, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, udsættes, mens undersøgelsen pågår. Det indebærer også, at anklagemyndigheden i disse sager ikke vil begære personer varetægtsfængslet. Anklagemyndigheden vil endvidere gennemgå fængslingsgrundlaget for alle aktuelle varetægtsarrestanter, hvor grundlaget for varetægtsfængslingen er overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt.

 

Rigsadvokaten har orienteret Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Advokatsamfundet om ovenstående.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til fg. vicestatsadvokat Marie Bindslev, tlf.: 3032 8453


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19