Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


18-09-2020
Hvilken teknologi bruger konkurrenterne? Deltag i Tech-tarium 2020 - ny dato

Ud over spændende indlæg om formiddagen kan vi nu løfte sløret for de første leverandører, der præsenterer deres løsninger på brug af ny teknologi inden for mange forskellige teknologiske områder om eftermiddagen på Tech-tarium 2020 den 30. november.

 

Legal Tech konferencen Tech-tarium afholdes den 30. november - ny dato

Få indsigt i, hvad der er teknologisk muligt og få viden om. hvordan din advokatvirksomhed - stor som lille - kan bruge de nye digitale muligheder. Deltag på Danske Advokaters heldagskonference med inspirerende indlæg og mulighed for at se spændende Legal Tech-løsninger fra en række leverandører til advokatbranchen – naturligvis under forbehold for Covid-19-situationen.

 

Om formiddagen byder vi på tre spændende oplæg: ”Digitalisering handler ikke om tech – det handler om mennesker!" ved Stine Reesen, CEO I Knowit Experience. ”Kunstig intelligens i praksis” ved Thomas Nørmark, Global Head of AI & Robotics, Itelligence og ”Blockchain og smart contracts fra et juridisk perspektiv. Terminologi, overvejelser og udfordringer” ved Peter Istrup, PhD-stipendiat, Aarhus Universitet,  advokat(H) og formand for Danske Virksomhedsjurister.

 

Om eftermiddagen præsenterer en række leverandører deres løsninger i tre forskellige spor, så du selv kan vælge de fem, der har din interesse. Vi kan nu afsløre følgende leverandører:

  • Documendo: Teknologien kan danne dine dokumenter helt automatisk
  • Estaid: Ejendomsdata gjort simpelt med al information og alle dokumenter omkring fast ejendom.
  • Pingo Documents: Danmarks stærkeste og eneste intelligente paradigmasamling for advokater og jurister.
  • Schultz: Få adgang til opdateret og konsolideret lovinformation med Schultz Legal Research.
  • Unik: Effektiviser arbejdsgange med RPA / softwarerobotter.
  • Zentura: Den moderne arbejdsplads ligger i skyen med Microsoft 365.

 

Undervejs er der gode muligheder for at netværke på tværs med både kollegaer og leverandører. Vi slutter dagen af med den sidste vidensdeling til lidt god forplejning i gårdhaven. Er du interesseret, så tilmeld dig nu.

 

Tilmeld dig her

Tech-tarium 2020 er forbeholdt personer i advokatvirksomheder, der er medlemmer af Danske Advokater. Tilmeld dig her, hvor du også løbende kan følge med i programmet.

 

Vi har plads til i alt 15 leverandører

Har du forslag til leverandører, som kan være relevante deltagere, er du fortsat meget velkommen til at kontakte digitaliseringschef Steen Hermansen på tlf. 33 43 70 21 eller mail she@danskeadvokater.dk.

 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21