Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


09-02-2021
Nye medlemsfordele med KYC-leverandører

Hvidvasktilsynene målrettet advokater bliver strammet.

 

Konsekvenserne fra årsskiftet er, at et advokatfirma bliver offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside, hvis det ikke lever op til de krav, der bliver stillet på et tilsyn. Samtidig er processen omkring håndtering af hvidvaskloven blevet udvidet med krav om PEP-screening, individuel risikovurdering m.m. Det kan være en krævende opgave internt og være besværligt for klienterne.

 

Derfor har Danske Advokater indgået to nye samarbejdsaftaler med firmaerne NewBanking og Resultmaker. Med de nye aftaler får medlemmer af Danske Advokater mulighed for at benytte sig af deres løsninger til en fordelagtig pris.

 

NewBanking har udviklet et it-system, som gør det muligt at automatisere sit firmas hvidvaskprocedurer. På den måde kan man nemt og sikkert risikovurdere, indhente, verificere og håndtere kundedata på en compliant måde, der samtidig skaber værdi for klienterne.

 

Invitation til KYC-webinar for medlemmer

NewBanking inviterer til KYC-webinar kun for Danske Advokaters medlemmer den 16. og 24. februar kl. 10:00 til 10:45.

 

Se mere her

 

Resultmaker har i mere end 20 år arbejdet med at gøre interne og kundevendte processer nemme, simple og transparente. Deres Compliance Connect-løsninger kører som Software as a Service, der er fleksible og løbende opdateres med nye muligheder baseret på deres kunders ønsker. Derudover er der mulighed for dataopsamling og videreformidling til relevante eksisterende systemer.

 

Se mere her

 

I forvejen har Danske Advokater på compliance-området flere andre medlemsfordele, som du kan se her.

 

Har du spørgsmål til Danske Advokaters medlemsfordele på Compliance, er du meget velkommen til at kontakte digitaliseringschef Steen Hermansen, tlf. 33 43 70 21 og mail she@danskeadvokater.dk.

she
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

Kontakt Steen Hermansen på tlf.

33 43 70 21