Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


10-06-2021
Sexisme og seksuelle krænkelser: Start samtalen og få så politikken på plads!

Både i det politiske liv og i mange forskellige brancher – herunder vores egen - har vi desværre set eksempler på sexisme og seksuelle krænkelser. Læren af disse må være, at det er helt afgørende at have en klar politik og nogle solide ledelsesmæssige værktøjer, så sagerne bliver løst ordentligt. Det skylder man alle parter. Men det begynder med en åben og ærlig dialog på den enkelte arbejdsplads om, hvad der er i orden, og hvad der ikke er. Den dialog er så vigtig, fordi vi har forskellige grænser – og fordi de grænser skal respekteres. Ikke alene fordi, det er ”god stil”, men også fordi det er et lovkrav efter arbejdsmiljølovgivningen. 

 

Danske Advokater bad sidste år en arbejdsgruppe komme med forslag til initiativer for advokatvirksomhederne. Gruppen har nu lanceret sin rapport, der netop prøver at komme med konstruktive bud på både politikker og konkrete værktøjer, som man kan bruge ude i de enkelte advokatvirksomheder. Og hvis andre brancher kan finde inspiration i materialet, er det kun glædeligt.  

 

Brug redskaberne 

Budskabet fra arbejdsgruppen er klart: Start samtalen. Lav politikken og undersøg sagen. Vi har derfor lanceret tre vejledninger og en modelpolitik. Dertil kommer en guide til mægling og konflikthåndtering, dilemmakort, over stregen-øvelser, Do’s & Don’ts for ledere og dialogkort for blot at nævne nogle af de værktøjer, som arbejdsgruppen kommer med.  

 

Forebyggelse, dialog og konflikthåndtering er afgørende værktøjer kombineret med en politik, der klart slår fast, hvad der er acceptabel adfærd. Derfor opfordrer vi alle advokatvirksomheder til at udpege en ambassadør for emnet eller nedsætte en arbejdsgruppe, der udmønter vores forslag, så de passer til netop dén virksomhed. Det er også helt afgørende, at der konstant er fokus på emnet fra ledelsens side.  

 

Det næste stykke tid vil vi bruge på at udbrede rapportens læringer i branchen. Vi har emnet med på vores kommende fagdage den 16. september, og vi lægger op til at komme på besøg i advokatforeninger rundt omkring i landet for at drøfte emnet og præsentere arbejdsgruppens arbejde, som kan fungere som et slags inspirationskatalog, der kan tilpasses den enkelte virksomhed. 

 

Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for en kæmpe indsats og for at være så løsningsorienteret og konstruktiv. Den ånd afspejler sig i de meget konkrete og anvendelige vejledninger og anbefalinger. Jeg håber, I finder inspiration i rapporten, som kan læses her.

 

Med venlig hilsen 

Paul Mollerup 

 

pmo
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | 33 43 70 10 | pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse. 

 

Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse. Derudover er han som adm. direktør involveret i en lang række af Danske Advokaters projekter og opgaver. 

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag. 

Læs mere…

Kontakt Paul Mollerup på tlf.

33 43 70 10