Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


01-11-2021
Sådan vil regeringen arbejde videre med Konkurrencerådets anbefalinger

Regeringen har netop meldt ud, hvordan den vil arbejde videre med Konkurrencerådets anbefalinger i forhold til Advokatbranchen.

 

I et brev til Folketingets Retsudvalg skriver justitsministeren bl.a.

 

”En gennemførelse af alle af analysens anbefalinger ville efter Justitsministeriets opfattelse give anledning til en række grundlæggende og principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Dette skyldes, at analysens anbefalinger efter ministeriets opfattelse generelt set tillægger hensynet til retssikkerheden en for beskeden vægt over for hensynet til konkurrencen.

 

Justitsministeriet har i det lys været i dialog med Erhvervsministeriet om mulige initiativer som opfølgning på analysen, Det er på den baggrund besluttet, at der bør arbejdes videre med de af Konkurrencerådets anbefalinger, der konkret og umiddelbart vil gavne den almindelige forbruger i mødet med landets advokater. Det drejer sig om følgende anbefalinger:

  • Alle kunder modtager tilbud i fast ’standardskabelon’, før en aftale indgås,
  • advokatfirmaerne skal oplyse priser på henholdsvis ydelser til standardpris og timepriser på egen hjemmeside,
  • faste kuratorpaneler skal udpeges jævnligt på baggrund af konkurrence mellem ansøgerne, og tildeling af konkursboer uden aktiver skal ske efter transparente tildelingskriterier og
  • konkurrencen om bobestyrerboer skal styrkes.


En implementering af denne del af anbefalingerne vil kunne ske i et samarbejde mellem bl.a. Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet og Danske Advokater.”

 

Danske Advokaters formand, Jørgen Kjergaard Madsen, udtaler:

 

”Det er positivt, at regeringen lægger vægt på retssikkerheden og advokaters uafhængighed. Det er godt for forbrugerne. Derfor ser jeg også frem til drøftelserne om, hvordan vi som branche kan være med til at sikre konkrete initiativer, der kan gavne forbrugerne, ligesom jeg ser frem til konstruktive drøftelser på kurator- og bobestyrerområdet”.

 

”Danske Advokater har igennem hele processen lagt afgørende vægt på advokaters uafhængighed, herunder for at sikre forbrugerne bedst muligt. Derfor er det i min optik et fornuftigt spor, regeringen har lagt for det videre arbejde”.

  

Læs hele justitsministerens brev til Folketingets Retsudvalg her.

 

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19