Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


05-06-2022
Kom til Compliancedag

Vi gentager sidste års succes med afholdelse af en heldagskonference med emnet compliance. I 2022 bliver Compliancedagen tirsdag den 24. august og holdes hos Danske Advokater i København.

 

Programmet bliver i år en række aktuelle og relevante indlæg med fokus på alt det, der kan hjælpe jer med indsigt og nyttig viden om compliance i driften af jeres advokatforretning.

 

De første indlægsholdere er på plads:

 

Intern organisering af compliance og governance v/Birgitte Toxværd, advokat og partner, og Julie Gyldenløve Skovborg, Compliance Manager hos Horten Advokatpartnerselskab
Julie Skovborg og Birgitte Toxværd fortæller om intern organisering af compliance med databeskyttelse og anti-hvidvask i Horten, herunder governance, en centraliseret tilgang til compliance, forretningsgange, ressourcebehov, samarbejdet med andre afdelinger, projektplaner mv.

 

Advokatrådets reviderede hvidvaskvejledning v/ Christian Bruselius Beck, chefkonsulent og Alexandra Bozic, juridisk konsulent hos Advokatsamfundet
I efteråret 2022 offentliggøres en revideret udgave af Advokatrådets vejledning om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. I denne udgave af vejledningen er der fokus på de advokatspecifikke områder af hvidvaskloven samt på konkrete eksempler.

 

Derudover arbejder vi på at få indlæg om emner som:

  • Praktisk erfaring fra et advokatfirma ved tilsyn fra Advokatsamfundet
  • Håndtering af databeskyttelse
  • De aktuelle udfordringer ved brug af Cloud-tjenester
  • IT-sikkerhed
  • Arbejdet mod sexisme og seksuelle krænkelser


Vi regner med at præsentere et samlet program på 7 – 8 indlæg af 45 minutters varighed inden for compliance målrettet alle størrelser af advokatvirksomheder.

 

Konferencen er kun for advokater og ansatte i virksomheder, der er medlemmer af Danske Advokater, eller personer, der har et servicemedlemskab. Da vi har begrænset antal pladser, er det tilmelding efter princippet først til mølle. Har det din interesse, så følg med i programmet. Vil du sikre dig en plads, så tilmeld dig allerede nu.

Læs mere og tilmeld dig her 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21