Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
21-11-2022 Klienters øgede fokus på forretningsorienteret rådgivning former ny uddannelse Budskabet fra vores medlemmer er klart: Klienternes krav og forventninger til den juridiske rådgivning stiger og er formet af deres oplevelser på tværs af rådgivningsbrancher. For at bevare og udvikle på rollen som juridisk ekspert og betroet rådgiver skal vi kunne matche de øgede krav. Derfor har vi udviklet uddannelsen Forretningsorienteret klientrådgivning, som er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet.
Som noget helt nyt har Danske Advokater i samarbejde med Advokurser og professorer fra CBS udviklet en uddannelse med fokus på helhedsorienteret klientrådgivning.
Læs mere om uddannelsen Forretningsorienteret klientrådgivning her.
Uddannelsesforløbet er udviklet på baggrund af en survey fra 2022 omhandlende advokaters efteruddannelse. Surveyen blev udsendt til Danske Advokaters medlemmer, hvor flere end 900 har deltaget.
Undersøgelsen viste især efterspørgsel på efteruddannelse inden for områderne økonomi og strategi samt forretningsudvikling og forretningsforståelse. Interessen for disse emner begrundes med et stigende behov for i rådgivningsøjemed at kunne komme tættere på og være til større nytte for klienten og de markeder, klienten agerer i.
Forretningsorienteret klientrådgivning for advokater
Et uddannelsesforløb består af 5 moduler, som deltagerne vælger blandt uddannelsens 6 mulige. På den måde er det muligt at sammensætte et forløb, der matcher den enkeltes arbejde, klientbase og interesser. Få overblik over modulerne nedenfor.
Efter uddannelsen kan deltageren – afhængig af de valgte moduler:
Uddannelsen og de 6 moduler er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet, og et uddannelsesforløb udløser 55 lektioner. Det er også muligt at tilmelde sig modulerne enkeltvis, hvor hvert modul tæller 11 lektioner.
Modul 1: Strategi og Strategisk udvikling - 11 lektioner (19. april 2023) Modul 2: Forretningsudvikling og -modeller - 11 lektioner (11. maj 2023) Modul 3: Virksomhedsøkonomi og regnskabsforståelse - 11 lektioner (6. juni 2023) Modul 4: Klientens kundefokus og servicebaserede forretningsmodel - 11 lektioner (10. oktober 2023) Modul 5: Økonomi- og ledelsesstyringsværktøjer - 11 lektioner (25. oktober 2023) Modul 6: Digitale transformationer - 11 lektioner (21. november 2023)
Læs meget mere om Forretningsorienteret klientrådgivning her.
|
Tilbage |

Kontakt
Jelena arbejder med kurser og netværk for advokater og administrative medarbejdere.
Læs mere…33 43 70 29