Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


07-12-2022
Sø- og Handelsrettens skifteret søger faste kuratorer og gældssaneringsmedhjælpere

Et antal stillinger som fast kurator og gældssaneringsmedhjælper ved Sø- og Handelsrettens skifteret er ledige til besættelse pr. 1. januar 2024. Stillingerne er fremover begrænset til en femårig periode, og der gælder ingen aldersgrænse.

 

Du bedes i overskriften i ansøgningen angive, om du ansøger stillingen som fast kurator eller gældssaneringsmedhjælper.

 

Hvis du er interesseret i at ansøge om begge hverv, bedes du indsende en ansøgning for hver stillingstype.

 

For så vidt angår medhjælperstillingerne i gældssanering, er der tale om et personligt hverv, hvorfor arbejdet i det væsentligste forventes udført af den, der antages som medhjælper.

 

Ved besættelsen af stillingerne vil der særligt blive lagt vægt på de kriterier, der fremgår af konkurslovens § 238 a, og forarbejderne dertil.

 

Ansøgningen skal senest den 31. januar 2023 sendes til:

 

Post@shret.dk, att. juridisk sekretariatschef Thomas Finne Andersen.

 

Om de generelle vilkår i øvrigt henvises til Sø- og Handelsrettens “Rapport fra udvalg om Sø- og Handelsrettens kurator-/medhjælperordning”, der er afgivet den 3. april 2013, og som er tilgængelig via rettens hjemmeside, www.shret.dk.

 

 


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19