2 FAMILIERETSADVOKATER SØGES

Vi har lynende travlt. Vi søger derfor 2 advokater til at arbejde med de familieretlige forældreansvarssager. Både på vores kontor i København (varetager sager på Sjælland/Fyn) eller Aarhus (varetager sager på Jylland/Fyn). Der vil dog være en markant grad af hjemmearbejde, hvorfor stillingsbesættelse er uafhængig af, hvor i landet en ansøger bor.

Ønsker du at sikre skilsmissebørn et godt børneliv ved at bistå forældre med deres forældreansvarssager? Er kvalitet, integritet og ordentlighed vigtigt for dig, og drømmer du om fleksible arbejdsrammer med høj grad af hjemmearbejde, så arbejdsliv og familieliv spiller bedre sammen? Så er det måske lige dig, vi står og mangler.

Du kommer til at samarbejde med et tæt og velfungerende team, hvor personlige relationer og faglig sparring vægtes højt, og hvor du har direkte klientkontakt med ansvar for egen sagsportefølje og egne arbejdsrammer.

Lidt om os Advokatfirmaet Bolund & Graabæk er et landsdækkende advokatfirma, som er specialiseret i forældreansvarssager (samvær, bopæl og forældremyndighed).

Hos Advokatfirmaet Bolund & Graabæk er vi højt specialiserede og mener, at specialisering og specialistviden forpligter. Navnlig fordi vores arbejde handler om at sikre børns trivsel og udvikling. Vi har derfor en vision om at sikre flest mulige forældre får adgang til specialiseret rådgivning. Det ved advokater, der forstår såvel at klienter er mennesker i krise - ikke blot en sag - og som kan se værdien af at arbejde i et 360 graders perspektiv. Advokater, som brænder for at sikre borgernes rettigheder og gøre en forskel for skilsmissebørn.

Her siger vi ikke bare, at klienten og klientens børn er i fokus. Vi mener det. Vi bestræber os derfor altid på at møde vores klienter og samarbejdspartnere med ærlighed, tydelighed, empati og integritet. Vores mål er at skabe mest mulig værdi for klienten (og ikke mindst klientens børn) med vores bistand.

Lidt om dig Du er fagligt dygtig og trives med at drive en klientportefølje, ligesom du forstår, at en succesfuld klienthåndtering forudsætter relationskabelse. Du har en indgående og solid erfaring med håndteringen af sager om forældreansvar (samvær, bopæl og forældremyndighed). Du er præferencevist velbevandret i uskreven administrativ praksis knyttet til denne sagstype fra en ansættelse som juridisk i den administrative del af det familieretlige system, men det er intet krav. Du er empatisk, men kan også sætte grænser. Du har gode kommunikationsevner. Du er detaljeorienteret og arbejder struktureret med dine opgaver. Du er vant til at arbejde selvstændigt og styre din egen arbejdsdag og klientportefølje. Du forstår og prioriterer, at du er til for klienterne – ikke omvendt. Som person er du tillidsvækkende og udadvendt med en positiv tilgang til opgaverne. Du motiveres af høj kvalitet, engagement og ansvar. Du trives i et samarbejde med en flad struktur.

Du tilbydes Vi tilbyder et tæt samarbejde i et uformelt og uhøjtideligt miljø, hvor du i markant grad har fleksibilitet og selvstyring. Din hverdag vil primært bestå af hjemmearbejde suppleret af udkørende mødeaktivitet. Du sætter som udgangspunkt selv din arbejdstid, forudsat at det sker med respekt for konkrete aftaler, sagernes behov samt indenfor rammerne af de advokatetiske regler og vores etiske rammer.

Som advokatfirma arbejder vi nemlig på at gøre oprør mod den klassiske måde at være advokat på. Her er hjemmearbejde hovedreglen - ikke undtagelsen. Vi blander os som et klart udgangspunkt heller ikke i, hvornår du lægger din arbejdstid, så længe klienternes og myndighedernes behov mødes. For vores medarbejderes privatliv og arbejdsliv skal gå op i en højere enhed. Vi vil desuden meget hellere sikre vores medarbejderes privatøkonomi end at bruge penge på flotte kontorer og store fester. For vores medarbejdere skal selv – og løbende - mærke frugterne fra deres arbejde.

I Advokatfirmaet Bolund & Graabæk sidder vi spredt rundt i Danmark, men vi er præget af et tæt, stærkt og engageret sammenhold, god humor og en positiv indstilling. Alle er altid kun et telefonopkald væk – uanset om du har behov for at sparre fagligt eller at ”lufte” privat. Vi mener, at begge dele er vigtige at være der for.

Søg stillingen Lyder ovenstående som noget for dig, så hører vi gerne fra dig hurtigst muligt.

Vi ønsker (henset til klienttilgang) stillingerne besat hurtigst muligt. Da vi er et tæt lille team, vil opslaget dog være åbent indtil den helt rigtige samarbejdspartner er fundet. For det er vigtigt for os, at ny advokat passer ind med vores advokatfirmas vision/mission - både personlighedsmæssigt, klienttilgangsmæssigt og integritetsmæssigt set.

Du kan sende dit CV med din ansøgning til advokat og partner, Nanna Bolund på ab@advokatbg.dk eller til advokat og partner, Tanja Graabæk på tag@advokatbg.dk.

Vi står også gerne til rådighed for en snak, hvis der er aspekter, som du ønsker uddybet. Bare skriv, at du ønsker en snak – så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Dato for indtryk: 12. september 2025
Virksomhed
Advokatfirmaet Bolund & Graabæk I/S
Adresse
Trindsøvej 6, 8000 Aarhus C eller Maglebjergvej 6, 2800 Kgs. Lyngby
Ansøgningsfrist
11. oktober 2025
Arbejdssted
Hovedstaden
Kontakt os