Advokatfuldmægtig med lyst til selvstændighed og samarbejde

Vil du arbejde tæt på klienterne, have ansvar tidligt og være en del af et mindre kontor, hvor hverdagen er uformel, og hvor vi hjælper hinanden i mål? Så er det måske dig, vi leder efter.

Ravn & Olsen Advokater er en mindre og uafhængig advokatvirksomhed, der har fokus på privatretlige sager. Vi hjælper primært vores klienter med sager om oprettelse af testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter, behandling af dødsboer, ejendomshandler og personskadeerstatning. Vi har et dybdegående kendskab til de områder vi beskæftiger os med, og glæder os til at hjælpe dig til også at blive ekspert.

Har du mod på faglige udfordringer og direkte klientkontakt? Vi er et højt specialiseret kontor, men vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan alt fra starten. Du kan derfor forvente personlig og faglig udvikling med en stejl læringskurve og direkte kundekontakt. Din hverdag vil være en blanding af møder med klienter, skriftlig og telefonisk sagsbehandling med særligt fokus på familie- og arveretten. Her skal du blandt andet kunne omsætte juraen, så den bliver forståelig for dine klienter. For os er det vigtigt, at der er en god balance mellem vejledning og selvstændighed, når det kommer til at udvikle og uddanne vores medarbejdere. Du vil arbejde tæt sammen med kontorets partnere og advokater, der yder sparring i dit uddannelsesforløb.

Fokus på kvalitet og samarbejde Det er vigtigt, at du er positiv og har lyst til at samarbejde, idet vi er et kontor, hvor alle medarbejdere løfter kontorets arbejdsopgaver i samlet flok og bistår hinanden, når der er behov herfor. Vi forventer, at du ligesom os er fagligt ambitiøs, og har fokus på ordentlighed i din opgaveløsning, så du kan levere de bedste løsninger for vores klienter. Vi vil sikre dig en advokatuddannelse, hvor du får et selvstændigt ansvar med alsidighed i opgaverne. Du vil få dyb indsigt i, hvad det kræver at drive selvstændig advokatvirksomhed.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads Vi har fokus på, at det er en forudsætning for et godt arbejdsliv, at privatlivet fungerer, derfor tilbyder vi fleksibilitet i hverdagen, med mulighed for hjemmearbejde og selvstændig tilrettelæggelse af dine arbejdstider. Du får betalt frokostpause, 5 feriefridage ud over optjent ferie og løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist Send din ansøgning og dit CV til kontakt@ravnolsen.dk Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi værdsætter forskellighed Hos Ravn& Olsen Advokater ser vi mangfoldighed som en styrke. Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, funktionsnedsættelse og religion.

Har du spørgsmål? Kontakt partner og advokat Bodil H. Ravn på tlf.nr. eller mail bodil@ravnolsen.dk

Mere om Ravn & Olsen Advokater Vi er på nuværende tidspunkt to partnere, to ansatte advokater og to sagsbehandlere. Læs mere her: Om Ravn & Olsen Advokater | Advokathjælp til private

Dato for indtryk: 18. december 2025
Virksomhed
Ravn og Olsen Advokater
Adresse
Haralds Plads 8, 8722 Hedensted
Ansøgningsfrist
16. januar 2026
Arbejdssted
Midtjylland
Kontakt os