Advokatsekretær til vores kontor i Viby J

Har du lyst til at arbejde med ejendomshandler, familieret og testamenter på et mindre, moderne advokatkontor med fokus på faglighed, ordentlighed og et godt samarbejde?

Vi søger en dygtig og engageret advokatsekretær, der har erfaring fra lignende stilling og trives med ansvar og selvstændighed i hverdagen. Du bliver en del af et velfungerende kontor med et uformelt miljø og kolleger, der hjælper hinanden og har det godt sammen – også når der er travlt.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er åbne for en lavere ugentlig arbejdstid, hvis det passer bedre ind i din hverdag.

DINE ARBEJDSOPGAVER VIL BLANDT ANDET OMFATTE FØLGENDE OMRÅDER:

  • Ejendomshandler,
  • testamenter og fremtidsfuldmagter, herunder klargøring til tinglysning,
  • klargøring af sager samt generel support til advokaten,
  • håndtering af civile retssager,
  • almindelig sagsstyring, kalender, opfølgning og kontakt med klienter
  • mindre ejendomsadministrationsopgaver (hvis du har erfaring med bogføring – ikke et krav).

VI FORVENTER, AT DU:

  • Har erfaring som advokatsekretær og kendskab til de nævnte sagsområder,
  • arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for detaljen,
  • har styr på tinglysningssystemet,
  • er serviceminded og god til at skabe overblik og holde styr på sagerne,
  • har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til både kolleger, klienter og myndigheder og
  • er tryg ved digitale arbejdsredskaber – gerne med kendskab til Legis365, men det er ikke et krav.

ARBEJDSSTED OG FLEKSIBILITET:

Din primære arbejdsplads vil være på vores kontor i Viby J, hvor vi har kontor på Viby Torv. Senere på året flytter vi i nyistandsatte lokaler i samme bygning. Der vil være mu-lighed for at arbejde fra kontoret i Odder, hvis det ønskes. Vi tilbyder desuden fleksibili-tet i hverdagen.

HVEM ER VI?

Advokatfirmaet Isaksen & Nomanni er et mindre, moderne advokatkontor med afdelin-ger i både Viby J og Odder. Vi rådgiver både private og erhvervskunder og lægger vægt på høj faglighed, tilgængelighed og et tæt samarbejde med vores klienter.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig fordybelse og uformel omgangstone. Vi prioriterer kvalitet i rådgivningen, og vi sætter en ære i at forstå og imødekomme vores klienters behov – med respekt, grundighed og ordentlighed som omdrejningspunkt.

VI TILBYDER:

  • En selvstændig og alsidig stilling i et velfungerende team,
  • gode kolleger og plads til både humor og gensidig respekt,
  • et uformelt og rart arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og trivsel og
  • løn efter kvalifikationer, pensionsordning og øvrige goder.

SÅDAN SØGER DU

Send din ansøgning og dit CV til si@isaksennomanni.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Søren Isaksen på 86 11 40 00.

Frist for ansøgning den 18. august 2025. Vi afholder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Dato for indtryk: 11. juli 2025
Virksomhed
Advokatfirmaet Isaksen & Nomanni
Adresse
Viby Ringvej 2B, 4. sal, 8260 Viby J
Ansøgningsfrist
18. august 2025
Arbejdssted
Midtjylland
Kontakt os