Akademisk direktionssekretær til Danske Advokater

Danske Advokater søger en struktureret og selvstændig direktionssekretær, der både trives med klassiske sekretæropgaver og har lyst til at drive tværgående projekter. I rollen bliver du en central nøgleperson tæt på direktion og bestyrelse, hvor din evne til at holde overblikket og få tingene til at ske gør en reel forskel i dagligdagen. Du får en bred opgaveportefølje, hvor ingen dage er ens, og hvor du både understøtter direktionen i driften og selv tager ansvar for projekter fra start til slut.

Om Danske Advokater:

Vi er brancheorganisationen for advokatvirksomheder i Danmark og tæller ca. 30 medarbejdere i et levende sekretariat i hjertet af København. Her er tempoet højt, fagligheden stærk og beslutningsvejene korte. Du får stor selvstændighed, fleksibilitet og en arbejdsplads, hvor du kan gøre en reel forskel.

Dine opgaver:

Direktionssekretær

  • Sekretærbistand til vores administrerende direktør, herunder mødebooking, kalenderstyring, rejsebestilling og udsendelser
  • Sporadisk bistand til den øvrige direktion

Direktions- og bestyrelsesarbejde

  • Planlægning og afvikling af direktionsmøder, herunder dagsorden, materialeindhentning, deltagelse, referatskrivning og opfølgning på opgaver
  • Indkaldelse, planlægning og afvikling af bestyrelsesmøder, repræsentantskabsmøder og generalforsamling
  • Planlægning af bestyrelsens strategiseminar
  • Udarbejdelse af orienteringer til fagudvalg og repræsentantskab efter hvert bestyrelsesmøde

Projektledelse

  • Drive tværgående direktionsprojekter selvstændigt fra idé til implementering
  • Projektleder på særskilte HR-projekter

HR-sekretær

  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter samt onboarding og offboarding
  • Planlægning af MUS, APV og lederevalueringer
  • Ledelsesrapportering og udvikling på HR-området

Intern kommunikation og samarbejdsforum

  • Ansvarlig for udsendelse af intern kommunikation i samarbejde med direktionen
  • Sekretær i samarbejdsforum med ansvar for dagsorden og opfølgning på actionpunkter

Om dig:

Du er en struktureret og selvstændig profil, der trives med ansvar og en bred opgaveportefølje. Du synes, at klassiske sekretæropgaver er sjove - også når der er mange af dem - og du har samtidig lyst og evner til at drive projekter selvstændigt i mål. Du har en akademisk uddannelse og gerne erfaring fra en lignende rolle tæt på en direktion eller bestyrelse. Du kommunikerer skarpt på skrift og i tale, og du har naturlig diskretion i din omgang med fortrolige oplysninger.

Vi tilbyder:

  • En central rolle tæt på direktion og bestyrelse i en stærk brancheorganisation
  • Stort ansvar og mulighed for selvstændigt at drive projekter
  • En varieret hverdag med både drift og udvikling
  • En arbejdsplads med uformel tone, sparring og hjælpsomme kolleger

Praktisk information

Ansøg med CV eller link til din LinkedIn-profil. Vi afholder samtaler løbende. Vi har udeladt den motiverede ansøgning, fordi vi prioriterer samtaler med relevante kandidater, suppleret af test og vurdering af relevant og konkret erfaring.

Spørgsmål?

Kontakt rekrutteringsansvarlige Nicolas Kirk på kirk@kirkdupont.com.

Dato for indtryk: 7. maj 2026
Virksomhed
Dansk
Adresse
Vesterbrogade 32, 1620 København V
Ansøgningsfrist
5. juni 2026
Arbejdssted
Hovedstaden
Kontakt os