Dødsbobehandler til Advodan i Næstved
Advodan i Næstved søger en dygtig sagsbehandler til behandling af dødsboer
Vores dødsboafdeling består af 2 advokater, der begge er autoriserede bobestyrere ved Retten i Næstved, samt 3 juridiske sagsbehandlere.
Vores juridiske sagsbehandlere sætter en ære i – i løbende dialog og sparring med bobestyrerne – at behandle dødsboerne selvstændigt fra start til slut.
Den selvstændige arbejdsform stiller store krav til sagsbehandlerne og deres faglige kompetencer og vi sørger derfor løbende for relevant efteruddannelse af vores medarbejdere.
Den ideelle ansøger har erfaring med behandling af dødsboer, foretrækker at arbejde selvstændigt og er glad for direkte klient- og kundekontakt.
Vi forventer, at du har interesse og/eller erfaring med bobehandling, foretrækker at arbejde selvstændigt og er glad for personlig klient- og kundekontakt.
Så hvis du er en glad person med et lyst sind, der besidder de forventede kvalifikationer, og som kunne se sig selv arbejde i en moderne og yderst stabil advokatvirksomhed med de bedste kollegaer, vil vi meget gerne modtage din ansøgning.
Om virksomheden:
Advodan i Næstved er en af Sydsjællands største advokatvirksomheder.
Vi tæller 20 medarbejdere under samme tag i Næstved Centrum – i gåafstand fra stationen.
Vi yder bistand og rådgivning inden for stort set alle retsområder til offentlige institutioner, erhvervsvirksomheder og private personer.
Som en del af ADVODAN trækker vores medarbejdere på erfaringer fra hele kæden, som tæller mere end 120 jurister.
Alle vores medarbejdere er inddelt i faglige teams.
Såfremt du har spørgsmål til virksomheden og/eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte advokat Thomas Colstrup telefonisk.
Du kan læse meget mere om vores virksomhed og ADVODAN på advodan.dk.
Ansøgningsfrist: 1. juli 2026 – samtaler gennemføres løbende
Tiltrædelse: Efter aftale
| Virksomhed | Advodan Næstved |
| Adresse | Nygade 9, 4700 Næstved |
| Ansøgningsfrist | 1. juli 2026 |
| Arbejdssted | Sjælland |