
DRACHMANN ADVOKATER søger advokatsekretær
Vi vil ved ansættelsen lægge vægt på, at du har erfaring med behandling af sager på www.minretsag.dk, er bekendt med oprettelse og tinglysning af ægtepagter, udfærdigelse af testamenter, og derudover at du kan skrive efter diktat og har erfaring med sædvanligt forefaldende sekretærarbejde. Du må herudover forvente, at du kommer til at behandle gældssaneringssager efter oplæring.
Der er tale om en stilling på 30-32 timer om ugen. DRACHMANN ADVOKATERS kontor er beliggende på Nordhavnen i Helsingør med udsigt til Kronborg. Vi beskæftiger ca. 20 dygtige medarbejdere. Dagligdagen er præget af spændende arbejdsopgaver og en uformel omgangstone.
Din profil: Som vores nye sekretær er det en forudsætning, at du har et højt fagligt niveau og en god forretningsforståelse. Da du skal arbejde tæt sammen med kontorets partnere, jurister og øvrige sekretærer, er det også en forudsætning, at du besidder gode samarbejdsevner, er initiativrig og udviser personligt engagement.

Virksomhed | DRACHMANN ADVOKATER |
Adresse | Nordhavnsvej 1,2 sal - 3000 Helsingør |
Ansøgningsfrist | 15. februar 2025 |
Arbejdssted | Hovedstaden |