
Erfaren advokatsekretær søges til selvstændig dødsbobehandling
Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen søger en erfaren bobehandler (deltid/fuldtid) til et mindre advokatkontor beliggende i Holte.
Vi søger en dygtig og erfaren advokatsekretær, der kan varetage selvstændig dødsbobehandling fra start til slut.
Det er et krav, at du allerede har erfaring med selvstændig behandling af dødsboer, herunder:
Kommunikation med skifteretten, arvinger, banker, ejendomsmæglere og Skattestyrelsen.
Udarbejdelse af åbningsstatus og opstart af bobehandling.
Udarbejdelse af dødsboopgørelser og skatteregnskaber.
Da vi er et mindre advokatkontor, vil dine arbejdsopgaver også omfatte:
Åbning og håndtering af dagens post.
Telefonbetjening og kontakt med klienter og samarbejdspartnere.
Oprettelse af sager.
Udarbejdelse af testamenter, fremtidsfuldmagter og andre juridiske dokumenter.
Vi søger en kollega, der arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst, og som trives i en mindre organisation, hvor man hjælper hinanden og har en varieret arbejdsdag.
Din ansøgning bedes sendes til: jrs@advokat-holte.dk, att: advokat Julie Rieck Sørensen
Jeg ser frem til at høre fra dig.

| Virksomhed | Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen |
| Adresse | Holte Stationsvej 6, 2840 Holte |
| Ansøgningsfrist | 20. august 2026 |
| Arbejdssted | Hovedstaden |