Juridisk sagsbehandler med lyst til selvstændighed og samarbejde

Vil du arbejde selvstændigt og være en del af et mindre kontor, hvor hverdagen er uformel, og hvor vi hjælper hinanden i mål? Så er det måske dig, vi leder efter.

Ravn & Olsen Advokater er en mindre og uafhængig advokatvirksomhed, der har fokus på privatretlige sager. Vi hjælper primært vores klienter med sager om oprettelse af testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter, behandling af dødsboer, ejendomshandler og personskadeerstatning. Vi har fokus på det menneskelige aspekt, og på at gøre en forskel for vores klienter.

Et job med ansvar – og en arbejdsplads med plads til dig Vi søger en positiv og kompetent advokatsekretær eller lignende, der ønsker at blive en del af vores travle advokatvirksomhed. Bobehandling i dødsboer vil udgøre en betydelig del af arbejdsopgaverne, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har stor lyst til og erfaring med at arbejde selvstændigt med behandlingen af dødsboer. Der vil endvidere være andre og alsidige arbejdsopgaver i form af berigtigelse af ejendomshandler, behandling af retssager, frivillige auktioner, tinglysning mv. Du får ansvar fra start, frihed til at drive dine egne sager og mulighed for løbende kompetenceudvikling gennem kurser og vidensdeling i og udenfor kontoret. Du får også en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone og har fokus på et godt arbejdsmiljø.

Fokus på kvalitet og samarbejde Det er vigtigt, at du har lyst til at samarbejde, idet vi er et kontor, hvor alle medarbejdere løfter kontorets arbejdsopgaver i samlet flok og bistår hinanden, når der er behov herfor. Du vil komme til at indgå i et team af advokater og sekretærer, hvor der altid er plads til sparring og faglig feedback. Vi vægter høj kvalitet i arbejdet og professionel betjening af klienter og samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du er struktureret og ansvarsbevidst med blik for deadlines

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads Vi har fokus på, at det er en forudsætning for et godt arbejdsliv, at privatlivet fungerer, derfor tilbyder vi fleksibilitet i hverdagen, med mulighed for hjemmearbejde og selvstændig tilrettelæggelse af dine arbejdstider. Du får betalt frokostpause, 5 feriefridage ud over optjent ferie og løn efter kvalifikationer. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Vi glæder os til at høre fra dig Send din ansøgning og dit CV til kontakt@ravnolsen.dk Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi værdsætter forskellighed Hos Ravn& Olsen Advokater ser vi mangfoldighed som en styrke. Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, funktionsnedsættelse og religion.

Har du spørgsmål? Kontakt partner og advokat Bodil H. Ravn på tlf.nr. eller mail bodil@ravnolsen.dk

Mere om Ravn & Olsen Advokater Vi er på nuværende tidspunkt to partnere, to ansatte advokater og to sagsbehandlere. Læs mere her: Om Ravn & Olsen Advokater | Advokathjælp til private

Dato for indtryk: 18. december 2025
Virksomhed
Ravn og Olsen Advokater
Adresse
Haralds Plads 8, 8722 Hedensted
Ansøgningsfrist
16. januar 2026
Arbejdssted
Midtjylland
Kontakt os